Psykopatens personlighed

Personlighedens f rstyrrelse

Psykopati er en personlighedsforstyrrelse hvor samvittighed og empati er manglende.

Karakteristisk er at psykopater ikke kan behandles,
fordi de ikke selv mener, at de er syge.
Det kræver altid selverkendelse i en terapi og behandling – og den har psykopaten ikke, får den ikke, og den kan ikke fremtvinges.

Det er da sindssyge…
– tja, det er det nemlig

Straf hjælper ikke på en psykopat,
man kan godt forsøge at lære psykopater at styre egne impulser, men det er ikke holdbart og derfor bliver psykopaten til fare for sine omgivelser – altså os andre.

Skal du være bange for en psykopat?
Næ, ikke umiddelbart, men hold dig ude af vedkommendes netværk, lad være at have samkvem overhovedet, undgå kontakt, for på et eller andet tidspunkt vil psykopaten lade sin personlighedstræk ramme dig.
Psykopati er en tikkende bombe, stol aldrig på en psykopat uanset hvad! (Heller ikke en tidligere én af slagsen.)

Vi har allesammen, enkelte psykopatiske træk
men er vi så hverdagspsykopater alle sammen?
– nej, men jo flere træk, jo mere snerper det derhen ad !

At have for vane at stikke en hvid løgn, er for eksempel ét træk, men almindeligvis kan vi andre mærke og erkende dårlig samvittighed når vi gør det, det kan en psykopat ikke.
Refleksionsevnen vi har, fortæller noget om vores egne småpsykopatiske træk. Jo bedre refleksion og selverkendelse, jo mindre psykopati. Psykopater findes i ret stort antal, det er dem vi ikke lige lægger mærke til i det daglige og som vi derfor overser.
Altså indtil vi selv støder ind i dem.

Og så – enten bliver du spundet ind i deres net, eller hvis du én gang har været dér, så er det almindeligt at man spotter en psykopat på lang afstand og klogeligt holder sig væk.
Hvorfor – jo for det kræver energi og ressourcer at være sammen med en psykopat og holde ham/hende væk fra sig, altså tydeligt afstikke egen grænse og integritet så disse ikke trampes ned.

De pæne psykopater fremtræder umiddelbart som intelligente og psykisk sunde mennesker med stærkt kropssprog og intens øjenkontakt. De kan have et pænt og tillidsvækkende ydre af charme, veltalenhed, aktivt kropssprog og intens ligefrem dragende øjenkontakt. Det er en tillært adfærd og egenskaber, som gør det meget vanskeligt at gennemskue vedkommende. Samtidigt ses en evne at få omgivelserne til at tro på at han/hun er en anden persontype, for at kunne manipulere i fred og gøre andre ondt.

Uforudsigelig – usammenhængende –  løgnagtig –  svigter aftaler

En psykopat kan virke meget uforudsigelig og usammenhængende både i sine holdninger og i opfattelsen af andre mennesker se herunder:

Manipulation og magt

  • Den ene dag er psykopaten blød, venlig indsmigrende, charmerende, og virker ydmyg og appellerende til folks medlidenhed. Den næste dag både kynisk nedladende og hævde sig gennem medlidenhed. Vedkommende er uforudsigelig uden forvarsel, og svinger fra charmeoffensiv til angreb med målet: destruktion. “Jeg er rigtig, jeg har ret, du og alle andre er forkerte”

Psykopatiske træk kan være hos både kvinde og mand

  • For en psykopat handler det hver dag om at opnå magt og kontrol over andre mennesker.
  • Vil være den bedste den mest beundrede, eller klogeste. En bedrevidenhed der også kendetegnes ved sensationslyst blandet med arrogance.
  • Intens øjenkontakt med stærk udstråling.
  • Opmærksomhed – Opmærksomhedssøgende adfærd.
  • Charme – Anvender sin charme i sit behov for opmærksomhed.
  • Hun/han  har behov for umiddelbar behovstilfredsstillelse, der viser sig som manglende ansvarsfølelse i dagligdagen. Reagerer ikke på at ægtefælle, barn, eller kæledyr trænger til hjælp.
  • Vrede – De uforudsigelige vredesudbrud derhjemme, er det kun familien som oplever og på jobbet er det kollegaerne.
  • Skyld – Det er de andres skyld, vedkommende leder efter fejl hos andre, udtænker hævn, holder andre nede, manipulerer og manifesterer sin magt, påpeger andres fejl, skaber tvivl om andres duelighed, forsøger at skabe skyldfølelse og ødelægge andres glæde. En adfærd der giver psykopaten magt.
  • Forklaring – Vedkommende har tendens til bortforklaringer og til at lægge egne fejl/egen upålidelighed og tanker over på andre/dig.
  • Fejl – At blive konfronteret med fejl som andre ser, afvises blankt.
  • Selvopfattelse/EGO – Vedkommende har et idealiserede selvbillede som er urealistisk og sætter spot på andres småfejl, som blæses stort op for at undgå selv at blive spottet.
  • Manipulation Det handler det om at manipulere og nedbryde sit offer/fjende for at hjernevaske og forme den efter sit eget hoved. Det gør psykopaten eminent ved at forstørre alt det som offeret ikke er god til, eller at ændre offerets virkelige adfærd med fejlfinding og så forstørre disse fejl, blæse dem op til urealistiske dimensioner.
  • Uforudsigeligt mønster der består af skiftevis at rose, lyve overfor og ydmyge folk. Èt øjeblik fortælle han/hun hvor dygtig du er, og hvor stor en betydning du har for ham, for i næste øjeblik nedgøre, gøre nar ad, kritisere og udnytte dig. Bor du sammen med en psykopat, så vil du over tid – og til sidst ikke vide meget om egne følelser og meninger, da du er blevet hjernevasket af psykopaten.
  • Fordrejer sandheder og fakta og planter løgne der tilpasser oplysninger så det kun tjener psykopatens eget formål.
  • Ordforråd veltalenhed – med anvendelse af intelligent ordforråd fremstilles en sag fra én side og kun dele af billedet fremlægges, hvor modpartens(din) version findes ikke eller ‘ er løgn’.
  • Empati – evnen til at sætte sig ind i andre menneskers tankegang, følelser og situation, og evnen til at se en situation fra andres synsvinkler – det handler om empati. Det er en evne som psykopaten enten helt mangler eller kun besidder ganske svagt – han kan bilde andre ind at han er empatisk, ved at spille indlevende og gerne har en vifte af gode sætninger fx ja det forstå jeg godt.
  • Maskespil Det er et skuespil at spille medfølende og indlevende samtidig med at spotte svage punkter hos andre.
  • Splid – En psykopat er verdensmester i at skabe konflikt ved at skabe splid, gå bag om ryggen på folk og bedrage, få historien drejet til egen fordel.
  • Udnytter – Mange psykopater er storforbruger af mennesker, ved at hæfte sig på dem som en parasit for at opnå noget selv, samtidig har de også et højt forbrug af skiftende seksuelle partnere. Altså en trofast ægtepartner er de ikke, men indleder korte forhold udenfor ægteskabet.

Der er en del eksempler i offentligheden på personer med psykopatiske træk og de er alle sammen ganske veltalende, karismatiske med charmerende træk.

Hold fast i dig selv – og hav det rart 😉

About the author

Hvad synes du om det du har læst?

%d bloggers like this: