At lægge dit eget – over i en anden

Når du lægger ansvaret for dine egne følelser og behov og reaktioner ud i omverdenen og på andre, frem for at tage ejerskab og ansvar for dem selv – det er projektion

Projektioner finder sted meget oftere, end vi ved. Specielt når vores følelser af den ene eller anden grund ikke kan rummes af os selv.
Når vi har tildelt andre de egenskaber, som vi egentlig selv besidder kan vi kigge på dem på sikker afstand og behøver ikke at blive overvældet af dem selv.
Hvem var den sidste du lavede projektion på og hvorfor? Det var måske fordi du ikke kunne udholde den side hos dig selv, og derfor skulle af med det, lagde det over til en anden og sagde: “sådan er du”!
For de fleste er det svært at være sammen med sig selv og sige sådan er jeg, så den anden får “den”.

I Psykologien betragtes projektion som en kontaktforstyrrelse, og forsvarsmekanisme.
Tendensen til usund projektion opstår i den tidligste kontakt med de vigtige omsorgspersoner i barndommen – mor og far!
Forældre der ikke formåede at møde barnets behov for god stabil kontakt.

De følelser og behov som ikke er bliver mødt kærligt og med accept hos det lille barn, vil barnet ikke tåle at være sig bevidst. Det er forbundet med alt for stor fare da det koster mors og fars kærlighed.

Derfor finder barnet beskyttelse i at opleve en del af sine følelser og behov som noget der er uden for barnet selv. Som om det tilhører andre mennesker. Projektion !

Selvom du har indlært dette fra spæd, har du mulighed for at ændre på det som voksen. Med viden kan du tage ansvar for at træne – for eksempel gennem terapi.

“Neurones that fire together – wire together”

Hav det rart 🙂