Naturen er og bliver mit eget terapirum

Når jeg går ud i naturen møder jeg  – mig selv

Når jeg møder mig selv på godt og ondt, forstår jeg hvad der rører sig i mig.

For eksempel:
At gå en tur ud i skoven, hvor er det frydefuldt at nyde levende og dødt, årets gang, farver dufte og alt hvad der findes i en skov, på en strand, i et hvert naturområde…
Se dybt ind i skoven, eller påde åbne pletter, den dybe sø, eller vandhullet og dyrenes gemmesteder og bo.

At sætte sig et sted og se, lytte, snuse smage, eller hvad med at overnatte?

En ny vinkel kunne være at gå en tur samme sted som man plejer i skoven, bare en mørk efterårsaften eller vinteraften, det er bulder mørkt, man kan intet se, men sanserne de skærpes og man hører ALT – og mere til. Det er ofte nok nok til at skræmme selv store stærke drenge!

Bare tanken om en mørk skov kan få gyset frem hos mange mennesker. Når mørket forhindrer dig i at se, skærpes hørelsen. Du hører ALT, det pusler, det rasler, og lydene er alle steder omkring dig. Måske du hører mere end det? Måske du hører rigtigt, måske det er din frygt som igangsætter forestillingen om, det du frygter allermest.

Hvorfor bliver nogen bange og gyser, eller vægrer sig ved an aftentur i skoven, men ikke jeg?
Jeg ved det, men gør du selv? Ved du hvor du ikke bryder dig om en mørk skov?

Det farligste vi kan møde, er vores egen angst,
nå ja og måske et uvejr (efterårs- vinterstorm/frostvejr) hvor vi ikke er passende beskyttet imod vand og kulde.
Vi har dog kort vej til både vand og føde, det er rimelig let at klare sig, hvis bare vi har det rette tøj på.

Ud på tur i vildmarken, i et andet land end Danmark…

I Danmark er vi reelt set øverst i fødekæden, ingen rovdyr kommer og tager os ude i naturen. Men vi skal bare smutte en tur til Norge, Sverige eller Finland, ikke særligt langt borte, der er vi pludselig langt mere sårbare, både overfor kulde men sandelig også i det andet terræn – og ikke at forglemme: der findes rovdyr og vi kan let blive bytte hvis vi farer vild derude.

Alene i vildmarken

I dagslys eller mørke kan vildmarken virke skræmmende. Men er man godt forberedt så kan det også lade sig gøre uden rædsel. I mørket kommer rovdyret dog listende, måske.
At rejse ud fra Danmark og vandre i vildmarken, hvor vi er sikre på ikke at møde mennesker, det er kan være skræmmende i sig selv. Er man to går det bedre, er man flere er der andre udfordringer som man må løse, i demokratiets navn 😉

I Sverige har man 5 store rovdyr

Brunbjørn, Ulv, Los, Jærv og Mennesket!
I Danmark har vi måske nogle få ulve – men tænkt lige på, hvor mange mennesker!

Det er faktisk mere farligt at gå på gaden i en by, ved højlys dag, end det er at færdes i skoven midt om natten!

Naturen er mit terapirum, ikke forurening fra byen industrien ikke de maskinlyde eller motorer fra hovedvej, motorvej der invaderer mit hoved og fylder.

Stilheden, byder jeg velkommen stilheden der gør bange, stilheden der afslører at der er liv i nærheden, uanset om det er en bjørn , en elg,  eller en lemming der kigger op af sit hul og hviner fordi jeg er stor og sidder i vejen for den 🙂

Ja vildmarken er vild og stor. Men her møder jeg ikke kun mig selv. Jeg mødes af alt det som hører naturen til. Det kan være skræmmende for mange, men hvilken en fantastisk kontakt til moder jord, og naturen i al sin kraft og vælde.

En god ven sagde engang til mig, at man bliver helt bange for sig selv herude i den store vildmark. Selv om det er i dagslys.
Ja – og nætterne her byder rovdyret velkommen – så er man bestemt langt fra den mørke skov i lille Dannevang uden spor af fare  🙂

Jeg bliver aldrig færdig med naturen.
Jeg er ligeglade med de friserede parker, og haveanlæg. Det er lidt som at gå ind i en stilfuldt smart bolig. Jeg vil langt hellere på vandring derude hvor ingen mennesker kommer forbi, hvor himlen er tag, og naturens kraft bliver ren terapi for sjæl krop følelser og sind

Går du helst en tur sydpå i varmen, på en skrænt, en strand eller et bjerg, og går det helt vildt til, så på caminoen?
Eller ER du en smule vild, og sætter pris på de barske nordiske skove, og kæmpe vidder?
Vil du med ud i mit terapirum ?