Fra
Du-sprog
til
Jeg-sprog

Med du-sprog definerer du den anden og fortæller, hvordan DU SYNES vedkommende er.
F.eks. ”Du er godt nok i dårligt humør i dag”
“Du er dum” –  “Du gør jo sådan”

Når du vil definere hvordan er anden er og gør, lægger du op til kamp, og modstand.

Man kan i stedet sige;
”Jeg har lagt mærke til, at du ikke svarer, når jeg taler til dig. Jeg kommer i tvivl om din hensigt, hvad du  hvad du tænker?”.

Her holder du dig på egen banehalvdel
giver den anden mulighed for at svare uden at blive udstillet som forkert. Så længe du bliver på egen banehalvdel, er der meget, du kan sige til andre.

Men du må tage ansvaret for, at det er dig, der føler, tænker eller mener noget, og at det ikke er ’sandheden’ om den anden!
Når du har brug for at angribe og lægge skylden over på en anden, projicerer du ivirkeligheden noget af det eget, sine egne utilstrækkeligheder over på den anden, kig indad på egne fejel, inden du åbner munder og lader DU-sproget flyde!

Fra afbryder
til lytter

Mennesker har et grundlæggende behov for at blive set, hørt og forstået. Og det er ret svært at føle sig, hvis man hele tiden bliver afbrudt.
Så frem for at afbryde den anden, lytter til ende, er det alene befordrende for jeres relation.
Som god lytter, er det også væsentligt, at du stiller spørgsmål, hvor du forholder dig til det, din samtalepartner siger  (hold dine følelser ude, hold kæft med dine meninger imens).

Tænk over, hvornår du sidst følte dig rigtig lyttet til. Hvordan blev du mødt?

Fra ligeglad og fjendtlig
til interesseret og venlig

Når du viser reel interesse for dine medarbejder, kollega eller nabo, venner etc. ved at lytte og spørge ind og forholde dig til det, du hører, så er du venlig og imødekommende.  Når du lader som om, ved at sige ét og gøre noget andet, er du ligeglad eller måske direkte fjendtlig.
Hvis du lover noget, taler den anden efter munden, og derved kommer til at lyve fordi virkeligheden er anderledes, så lyver du om.
Når du taler om, andre fabrikerer du historier, som er farvet af dig og dine ukontrollerede følelser. Tal med!

Dit krops sprog og opførsel afslører dig – at du ikke lytter, er ligeglad. Du sender direkte signalet om at du ikke er interesseret.

Små nik, øjenkontakt og smil og åbenhed og ikke mindst ærlighed, har betydning for, hvordan din interesse opfanges og opfattes.

Fra det ledende spørgsmål
til det åbne spørgsmål

Spørgsmål, hvor du søger et bestemt svar, der bekræfter DIG i din egen opfattelse af en situation.
”Synes du ikke, det var for dårligt”. “Synes du ikke det er urimeligt”
Det er et vanskeligt spørgsmål at stille. For hvis personen du spørger ikke helt  er enig, vil en af jer tabe ansigt, for vi har en præference for at søge  en enighed, så er vi ikke enige kan et spørgsmål nemt virke ubehageligt. Så valget er enten at være enig eller direkte uenig, altså undertrykke sin egen mening ellermodsige og lægge op til uenighed.

Så det undrende spørgsmål der undersøger og udforsker situationen/sagfen/problemet. Stadig ikke manden.  Hvordan gøtr du, synes du, tænker du? Uden at lave menings-/følelses projektion.

Vejen til en god dialog og godt samarbejde.

Fra at bebrejde
til at udtrykke sit ønske

Bebrejdelse fører ikke til ligeværdig eller konstruktiv dialog. Tværtimod! Ønsker du en forandring, kommer du langt og allerlængst med en god og ligeværdig udtryksform. Det nytter ikke at råbe ad folk, bebrejde, nedgøre eller tale om.
Mennesker der taler om, har ofte et behov for at løfte sig selv op som værende bedre end… de andre.
Hvorfor mon det – prøv at kigge indad! Gør DU det, altså taler om, nedgør og fortæller historier?
Hvorfor mon du har et behov for at skulle fremstå bedre?
Er det fordi du vil undgå at andre  skal finde ud af hvordan du i virkeligheden er?
Hvis du ønsker en virkelig forandring hos en kollega, må du udtrykke i form af ønsker. Situationen, og sagen er jo bestemmende for hvad du kan sige.  Men dit budskab vil opfanges på en meget anderledes måde.

Fra fokus på fortiden
til fokus på nutiden og fremtiden

Hvis du hele tiden fokuserer på fortiden eller bruger vendinger som ”du gør altid” og ”du plejer”, “du har gjort” skaber du en dårlig stemning.
Generaliserende ord må ud.
Det vigtige er at  have fokus på nuet og fremtiden. På sagen, på fakta.

Fortiden kan man lære af hvis man vil, men at hive den frem, at dvæle ved den er ikke konstruktivt.
Tag ansvar nu og frem, og søg løsninger.

Fra at ’gå efter personen’
til at ’gå efter problemet/sagen’

Du er konfliktoptrappende, når du går efter personen frem for problemet! Går du efter manden som i fodbold i stedet efter bolden altså sagen, problemet, situationen så er DU dømt ude!!!

Hold overblik og vis du virkelig vil det gode samarbejde.

Se problemet udefra og oppefra og interessere dig for, hvordan I sammen kan løse problem der vedrører sagen.
Kom nu ind i kampen, TAG ANSVAR for din kommunikation

Hav det rart 🙂