Noget om snakken

Fra
Du-sprog
til
Jeg-sprog

Med du-sprog definerer du den anden og fortæller, hvordan DU SYNES vedkommende er.
F.eks. ”Du er godt nok i dårligt humør i dag”
“Du er dum” –  “Du gør jo sådan”

Når du vil definere hvordan er anden er og gør, lægger du op til kamp, og modstand.

Man kan i stedet sige;
”Jeg har lagt mærke til, at du ikke svarer, når jeg taler til dig. Jeg kommer i tvivl om din hensigt, hvad du tænker?”.

Her holder du dig på egen banehalvdel
giver den anden mulighed for at svare uden at blive udstillet som forkert. Så længe du bliver på egen banehalvdel, er der meget, du kan sige til andre.

Men du må tage ansvaret for, at det er dig, der føler, tænker eller mener noget, og at det ikke er ’sandheden’ om den anden!
Når du har brug for at angribe og lægge skylden over på en anden, projicerer du i virkeligheden noget af dit eget, dine egne utilstrækkeligheder over på den anden, kig indad på egne fejl, inden du åbner munder og lader DU-sproget flyde!

Fra afbryder
til lytter

Mennesker har et grundlæggende behov for at blive set, hørt og forstået. Det er ret svært at føle sig hørt, hvis man hele tiden bliver afbrudt.
Så frem for at afbryde den anden, så lytter du til ende, og det er kun befordrende for jeres relation.
Som god lytter, er det også væsentligt, at du stiller spørgsmål, hvor du forholder dig til det, din samtalepartner siger  (hold dine følelser ude, hold din mund lukket, hold dine meninger for dig selv imens).
Tænk over, hvornår du sidst følte dig rigtig lyttet til. Hvordan blev du selv mødt?

Læg mærke til

Hvordan lytter vedkommende som du taler til… bliver vedkommende fjern i blikket, mister du kontakten med vedkommende, virker vedkommende lidt ligeglad eller ser vedkommende væk, ned, ud…?
Er det mon din talestrøm der er årsagen, er det måden du taler på, virker du belærende, har du mange gode råd?
Prøv at stoppe op et øjeblik, tjek efter hvad årsagen er. Er det dit eget behov for at blive hørt, eller for at virke smart, klog – eller har du i virkeligheden så mange ord at du glemmer at stoppe op og invitere din samtalepartner ind i dialog. Du ved godt at dialog foregår imellem mennesker, på skift. Ellers er det en monolog!

Fra ligeglad og fjendtlig
til interesseret og venlig

Når du viser reel interesse for din medarbejder, kollega eller nabo, venner etc. ved at lytte og spørge ind og forholde dig til det, du hører, så er du venlig og imødekommende.
Når du lader som om, ved at sige ét og gøre noget andet, er du ligeglad eller måske direkte fjendtlig.
Hvis du lover noget, måske taler den anden efter munden, og derved kommer til at omgås din inderste mening fordi virkeligheden er anderledes, så lyver du. Den er svær at hale hjem igen!

Dit krops sprog og opførsel afslører dig
– at du ikke lytter
– er ligeglad
– er interesseret
– lytter indgående
Du sender direkte signaler
Små nik, øjenkontakt og smil og åbenhed og ikke mindst ærlighed, har betydning for, hvordan din interesse opfanges og opfattes.
Måske du liiige skal… forlader stolen/rummet og kommer tilbage med et “åh jeg hørte ikke kan du ikke gentage”

Fra det ledende spørgsmål
til det åbne spørgsmål

Spørgsmål, hvor du søger et bestemt svar, der bekræfter DIG i din egen opfattelse af en situation.
”Synes du ikke, det var for dårligt”
“Synes du ikke det er urimeligt”
Det er et vanskeligt spørgsmål at stille. For hvis personen du spørger ikke helt er enig, vil en af jer tabe ansigt. Vi har en præference for at søge en enighed, så er vi ikke enige kan et spørgsmål nemt virke ubehageligt.
Så valget er enten at være enig eller direkte uenig, altså undertrykke sin egen mening eller modsige og lægge op til uenighed.

Så det undrende spørgsmål der undersøger og udforsker situationen/sagen/problemet og altså ikke manden.
Hvordan gør du, synes du, tænker du?
Uden at lave menings-/følelses projektion.

Fra spørgsmål til udsagn fra dig
hvor du søger bekræftelse der bekræfter DIG i du har ret
“Sådan er det”
“Sandheden er”
“Det har været sådan i mange år”
“Jeg har læste at sådan er det”
“Jeg ved at (jeg har den endegyldige sandhed)”
“Min erfaring er at sådan gør den slags altid”
“Jeg VED det – igennem de sidste 7 år, nemlig” !

Pyha – det er en dræber der lukker enhver dialog, og vedkommende som vælger den slags udsagn, orker ingen at lytte til.
Men kan du udtrykke din oplevelse af… og invitere til dialog med: ” hvordan oplever du det” så falder din tilhører ikke i søvn, du bliver opfattet mere seriøs og troværdig.

Fra at bebrejde
til at udtrykke sit ønske

Bebrejdelse fører ikke til ligeværdig eller konstruktiv dialog. Tværtimod! Ønsker du en forandring, kommer du langt og allerlængst med en god og ligeværdig udtryksform.
Det nytter ikke at råbe ad folk, bebrejde, nedgøre eller tale om.
Mennesker der taler om, har ofte et behov for at løfte sig selv op som værende bedre end… de andre.
Hvorfor mon det – prøv at kigge indad! Gør DU det, altså taler om, nedgør og fortæller historier?
Hvorfor mon du har et behov for at skulle fremstå bedre end den anden?
Er det fordi du vil undgå at andre skal finde ud af hvordan du i virkeligheden er?
Når du taler om andre så fabrikerer du historier, som er farvet af dig og dine ukontrollerede følelser. Tal med hinanden  – ikke om hinanden. Tal til, ikke bag om ryggen. Når du taler om, er den du fortæller historien til en modtager der tolker og måske overfortolker,  til en ny version af historien. Den du har talt om bliver gjort til … defineret af historien.
Stop sladderen inden du starter den, du kan jo selv komme ud for at sandheden kommer frem, fra selvsamme person som du startede historien om.

Hvis du ønsker en virkelig forandring hos en anden, må du udtrykke dig i form af ønsker direkte til vedkommende.
Situationen, og sagen er jo bestemmende for hvad du kan sige.  Men dit budskab vil opfanges på en meget anderledes måde.

Fra fokus på fortiden
til fokus på nutiden og fremtiden

Hvis du hele tiden fokuserer på fortiden eller bruger vendinger som
”du gør altid” og ”du plejer”, “du har gjort” så skaber du en dårlig stemning.
Generaliserende ord må ud. Altid/aldrig !
Det vigtige er at have fokus på nuet og fremtiden. På sagen, på fakta.

Fortiden kan man lære af hvis man vil, men at hive den frem, at dvæle ved den er ikke konstruktivt.
Tag ansvar nu og frem, og søg løsninger.

Fra at ’gå efter personen’
til at ’gå efter problemet/sagen’

Du er konfliktoptrappende, når du går efter personen –  frem for problemet! Går du efter manden som i fodbold i stedet efter bolden altså sagen, problemet, situationen så er DU selv dømt ude!!!

Hold overblik og vis at du virkelig vil det gode samarbejde.

Se problemet udefra og oppefra og interesser dig for, hvordan I sammen kan løse problem der vedrører sagen.
Kom nu ind i kampen, TAG ANSVAR for din snak og kommunikation

Hav det rart 🙂

About the author

Hvad synes du om det du har læst?

%d bloggers like this: