Kom nu ind i kampen

Man skal vælge sine kampe

nogen skal vælge til, andre skal vælge fra,
og nogen skal bare se at komme ind i kampen …

Det er ikke alt som du behøver have en mening om,
det er heller ikke alt du behøver udtale dig om.
Og hvis du synes noget om noget, er det jo okay. Når du fortæller hvad du synes, kan det måske også være okay, men det er ikke alt jeg orker at høre fra dig.
Jeg beder om at høre, hvad du synes – når jeg ønsker at høre det.

Men hvis du bare plaprer uhæmmet ud med din syn’s’ning om min røde kjole, mit barn, kæreste, min hund, kat, hest, ko, papegøje eller indretning i hjemmet – så vil jeg enten lukke ørerne, eller fortælle dig hvor min grænse er.

Kender du det,
at nogle mennesker konstant synes noget om nogen, og fortæller dig det?

Måske det ville virke helt anderledes, at spørge først: har du lyst at høre, hvad jeg synes om…din kjole, hund, kæreste, dit barn…

Så er der mulighed for at sige: ja, gerne,
eller nej det er jeg ikke interesseret i.
For du har ikke ret til bare at kritisere, eller kloge dig om mit og mig uden jeg ønsker det. Det samme gælder jo for os alle sammen. Jeg har heller ikke ret til at fortælle dig hvad jeg lige synes om dig eller dine… uden at have fået lov.
Der findes mange mennesker som gør det, og bruger du-sproget. Du er sådan, du gør det, du er skyldig, du er forkert og blander det med den bedrevidende jeg vending, jeg synes-du bør… jeg synes du skulle…  og så videre.
Så er der tidens trend, “årh mand du er fucking sindssyg”, “Du er dum”, “du er…” og så videre.
Den ene dømmer den anden helt uden ret, baseret udelukkende på egen uvidenhed, syn’s’ning og behov for selvhævdelse.
“Ha-ha jeg er bare klogere end dig agtigt”. Jeg prøver at tryne dig og nedgøre dig.

Kom dog ind i kampen og se på dig selv:
-hvad er det som gør, at du har brug for at sige sådan?
-hvad er det som gør, at du har brug for ikke at vise almindelig respekt og spørge om lov til at udtale dig om andre?
-hvad er det som gør, at du har brug for at overskride andres grænser?
-hvad er det som gør, at du har brug for at fremhæve dig selv som værende bedrevidende?
-hvad er det som gør, at  du har brug for at sladre om og skade andre?

Kom ind i en fair kamp og se på dig selv!

Det kunne måske – hvis du selv vil det – ligefrem blive til en langt venligere tone.

Omvendt kan man sagtens invitere til at høre en andens mening, en holdning eller sågar en syn’s’ning om noget man gerne vil have udefra kommende øjne til at se på fra en helt anden vinkel. Det kan være svært at modtage – ja, men det er dog en åbning:

“Vil du fortælle mig om, hvordan ser det ud fra din side, når…
jeg gør sådan siger sådan, opdrager mit barn sådan”

Måske du har et råd jeg bruge: “hvordan skal jeg håndterer når min kollega, nabo eller en i omgangskredsen siger/gør sådan”

Den som svarer, stiller måske gerne op med et svar, sin mening, eller hvad vedkommende umiddelbart synes.
Derpå kan der så komme et modsvar, forsvar, angreb i stedet for et “tak, okay sådan har jeg ikke selv set det” – men nogle gange kommer der ikke blot en dialog ud af det, det udvikler sig til en diskussion.
Nogle gange kan svaret resultere i fornærmethed hos modtageren, altså den som bad om at få en anden mening.
Man kan jo servere sin mening både respektfuldt og nydeligt, med mindre man altså VIL levere en bunke møg.

Modtageren vil opfatte ordene på sin måde, tolke dem som kritik, og sender et direkte angreb retur. Eller måske: åh hvor du sårer mig.

Hmnn så står vi der. Skal vi så forklare, det ikke var meningen, undskyld og så videre, eller give igen VREDT og sige du bad selv om min mening? Hvad pokker bilder du dig ind – egentligt?

Eller skal vi vælge vores kampe med omhu?
Det kan være  svært, at tale med menneske som har en meget ensidig vinkel på et emne. Og har den eneste rette historie!
Det kan praktisk talt være umuligt, fordi vedkommende ikke vil høre andet end sin egen historie som sandheden. Eller ikke vil anerkende at vi har forskellige meninger.

Så vælg “kampen” til, hvis den kan foregå sober, respektfuld, vælg den fra, hvis ikke den anden kan kan holde sig til spillereglerne.

Spillereglerne

Og hvordan er de? De er som i har aftalt på forhånd.
Er der ikke aftalt noget på forhånd, så vælg kampen fra.
Lad være at gå ind i samtalen, den kan så let blive ulige. Fordi det er svært at holde på følelserne inde i formen, hvis du bliver angrebet, kritiseret og forsøgt nedgjort. Det er uanset hvem du står overfor.

Er den anden part arrogant, bedrevidende, så bak ud af diskussionen, lad dig ikke provokere. Vælg en platform der er lige. Du vinder ved at bakke ud, ikke ved at gå ned på den andens niveau.

Hvis det er dig som er den arrogante, bedrevidende og kloge
– så kom ind i kampen, hvis du tør!

Husk på, du er kun den éne part, og du tolker ordene på din måde,
du har ikke automatisk ret, du har ikke automatisk lov til at føle dig mere værd eller bedre – for det er du ikke.
Du er blot den ene part i en samtale, en dialog, en diskussion. Og hvis du ikke kan holde dialogen sober og ligeværdig, så er det en kamp.

Og den anden som bakker ud, søger en ligeværdig platform, er i virkeligheden den stærke, den klogeste af Jer to.

Hav det rart 😉

About the author

Hvad synes du om det du har læst?

%d bloggers like this: