hesteliv

Hvem er Du?

Kære dig som kontakter mig:

Jeg får temmeligt mange henvendelser fra mennesker som har spørgsmål:

For eksempel om

  • terapi med heste og rideterapi …
  • kurser…
  • homøopati og dets virkning
  • kosttilskud og dets virkning
  • CBD olie og virkning
  • behandling af smerter
  • sommereksem hos hest
  • angst
  • stress
  • praktikplads…
  • samtale
  • ridning
  • vil du have min hest
  • jobsøgning smart i en fart
  • at få uddybet et eller andet andet spørgsmål
    “hvad skal jeg gøre”, “hvad synes du”, “kan du hjælpe mig”, “giv mig lige et råd”, “vil du have min hest gratis – den koster kun”, “her har du beskrivelsen på mine symptomer – så hvad ser du, hvor lang tid tror du at jeg skal”…og så videre og så videre. Sådan lidt som en anden spørgekasse.
    Altså først, tak for tilliden –  jeg bliver på den ene side ret beæret over opmærksomheden og spørgsmålene som det forventes jeg nemt kan svare på 🙂
    for det andet vil jeg egentlig også gerne forsøge at svare på det hele, og

Hvor det dejligt at så mange er interesserede og nysgerrige 😉

MEN
Forestil dig det her:

Du har et 8-16 job (eller længere)
–  hvor du i løbet af dagen
ikke tjekker din mobiltelefon,
ikke
tjekker din mail,
ikke tjekker opdateringer på facebook,på twitter, insta- tik tok, og lign.
Men du er på job hvor du er fokuseret på dit arbejde og kun det?
For din arbejdsgiver/jobbet tillader ikke at du er online,
men ønsker at du gør dit arbejde, som du får løn for at udføre og have din opmærksomhed rettet 100 % imod!

Når du så har fri
ligger der en kæmpe bunke opdateringer og spørgsmål du måske forventes at svare på

Det er sådan at JEG møder min sms,
Det er sådan at JEG møder min mailboks hver eneste dag,
lige inden hunden skal luftes, og lige før det er tid at lave aftensmad, at hestene skal fodres og muges ud ved
eller sådan et par timers andre faste pligter, ud over vasketøjet osv.
OG 9 ud af 10 henvendelser er bare et “hej og  et indhold, langt eller kort, med en fart hilsen – et navn.
Ingen kontakt oplysninger, ingen adresse , som man nu bare gør – i dag
de fleste er dermed helt anonyme.

Når du ikke oplyser adresse
eller andre kontaktoplysninger

du gør dig selv anonym
du gør dig selv mindre vigtig
Eller måske sagen bliver mindre vigtig i modtagerens øjne!!!

fordi du ikke giver dig til kende med navn
– adresse og almene kontakt oplysninger.

– derfor

får du enten slet ikke noget svar eller er du heldig … et meget kort svar fra mig.
Jeg må sortere imellem vigtigt og mindre vigtigt, uvigtigt og spam.

Så din adfærd ved henvendelser er vigtigt hvis du vil tages alvorligt.

Du risikerer at ende som SPAM i min mailboks når underskriften blot er:
“hilsen (Navn)
sendt fra min…(Navn) phone.

I går fik jeg tre jobansøgninger, vældigt smarte, mere eller mindre relevante. Hvor ingen på forhånden havde gidet at undersøge noget som helst om hvad jeg laver i min virksomhed.  Den ene havde helt klart tænkt: “hun har heste hun har helt sikkert brug for jeg skal trække rundt med hestene og hygge mig med dem – og få løn for det”.

Den anden forestillede sig: “at få løn for at strigle hestene og lukke dem på fold”.

Den tredje mente at: “kunne ride hestene og ellers passe hestene for mig – selvfølgelig fuld tid eller deltid”

Måske du som arbejdsløs SKAL skrive et antal ansøgninger om ugen
men skal disse læses, må der for det første navn og adresse på !
For det andet SKAL du undersøge om du ved nok om heste og virksomhedens behov.
Det er hovedrystende hvor meget tid jeg kunne bruge på at læse naive forestillinger om hvad mit behov er. Jeg læser om hvad dine ønsker er.
Det vidner om manglende kompetencer og viden på området. SÅ – desværre er du dømt ude.

Lillepigedrømmen der lever i den unge/voksne kvinde
for ja det er KUN hunkøn der sender disse ‘ansøgninger’.

I løbet af dette år i sommeren har der hobet sig henvendelser op i mit spam filter – og ved du hvad?
Hvis du ikke fik svar – så var det dels fordi du gjorde dig selv anonym, imens du alligevel læssede en bunke spørgsmål af.
Måske du var en af dem som sendte en besked over facebook om job, eller troede du lige kunne få et hurtigt job, fordi det kunne være så hyggeligt at nusse med heste og få løn samtidigt.
Hørte du aldrig tilbage – havde du nok bare en naiv drøm, uden at være hardcore hestedygtig,
eller du forestillede dig måske at få 8 timer dagligt til at gå med strigle/nusse/trække/hygge med heste måske i skånejob med skåne opgaver !?!
Desværre så er det et hårdt arbejde at knokle med heste,
og man skal være ret cool og faglig kompetent for at omgås og passe heste – og sidst men ikke mindst skal man være realistisk ift til hesterace, antallet af heste, egen formåen og timeforbrug.
Du finder sikker andet sted på bloggen et skriv om enkelthed med hest. Måske der står beskrevet hvilken hestekundskab det kræver. Måske der også står noget om det fantastiske at arbejde med heste og meget andet. Måske du gerne vil være en del af den verden? Det kan du også men nusse, og strigle som hovedbeskæftigelse…så må du investere i egne heste. Eller købe dig ind til nusse sessioner 🙂

Du havnede i SPAM filteret.

Du må prøve igen – lidt mere realistisk

– med dit fulde navn, adresse, telefonnummer og mailadresse.

Hav det rart 🙂

About the author

Hvad synes du om det du har læst?

%d bloggers like this: