Hestesko

Af med skoen

Er du en af dem der gerne vil skåne hesten eller gøre noget godt for din hest
– indlægget omhandler hestesko.

Når efteråret er kommet får jeg mange spørgsmål om hestesko – om at fjerne dem.
Mange spørger mig, hvor lang tid der går inden hesten har vænnet sig til at gå uden sko.

Der er ikke nogen regel om tid, men du kan selv regne lidt på det.
En hestehov der har været skoet, har haft nedsat blodomløb i hoven i den tid jerne skoen har siddet der, og der har i den tid været begrænset tilførsel af næringsstoffer til hoven!

Uden sko

Hvor lang tid går der inden hesten har vænnet sig til at gå uden sko?
Min hest er ømtået efter jeg har pillet skoene af, hvor længe fortsætter det?

Jeg får ofte stillet disse generelle spørgsmål, og det letteste ville være at give et generelt svar, når hesteejeren hører det generelle svar, får hesten sko på igen!

Når en hesteejer observerer at hesten er ømtået

Så er der flere ting der spiller ind. Den ene er at hesten nu er barfodet efter mange måneder eller år med sko på. Hestens tå ligger oppe under hovsålen, og til den hører der en faktor man måske ikke tænkte nærmere over imens hestens var skoet- den vender jeg tilbage til.

Generelt om sko:

Hovedparten af de moderne hestesko er ligesom for tusind år siden – fremstillet af jern.
Andre alternativer findes blandt andet i aluminium, og silikone materiale. Og prisen er oftest den altafgørende for, hvilken sko man vælger til sin hest, så den almindelige hesteejer vælger oftest sko af jern.

Skoen bruges generelt for at mindske slid på hoven

Men beslagsmeden laver også specialbeslag for at afhjælpe forskellige problemstillinger hos heste der bruges til ridning, kørsel og væddeløb. Og i islands-heste kredse bruger man visse steder tungere jernsko for at påvirke hestens benbevægelser i en bestemt retning!

Fakta om hoven:

Hovens funktion er at bære hestens vægt, og samtidig være fleksibel nok til at absorbere stød og slag fra hovens nedslag mod hårdt underlag.
Hoven er levende og hovens vitalitet bestemmes af hestens almene sundhedstilstand samt i hvor høj grad der er blodgennemstrømning i hoven.

Med til at holde blodgennemstrømningen i gang er når hoven træder på sål, stråle og hovvæg – man kan sammenligne med en pumpefunktion der aktiveres og holder hoven gymnasticeret og levende(og sund).

Mærker du på strålen er den blød og eftergivende. Mærker du med flad hånd uden på hoven, og på sålen føles den sunde hov lun, det er fordi der er god blodgennemstrømning.

Blod betyder næring og gennemstrømning betyder liv.

En sund hov er levende, fleksibel og vital.

Sko på, hvad sker der?

Når der lægges sko på en hov, ligger skoen som en halvmåne i kanten og bærer hovvæggen. Hovsål og stråle beskæres ofte ’ned’ således at det er sko og hovvæg som er bærer af trykket når hesten sætter et ben i jorden.

Det tryk påvirker hele hovvæggen i stedet for sålen, og strålen. Strålen der skulle absorbere en del af nedslaget fratages nu sin funktion da kun skoen rammer underlaget.
Strålen skal stimuleres, gymnasticeres.

Jern forstærker kraften i hovens nedslag og talrige videooptagelser viser den ekstra slagkraft som dermed rammer hele hestens bevægeapparat – grundet jernsko.
Slagene forplanter sig op i hestens ben, i hestens led, i kroppens bindevæv, i sener og hele hestens muskulatur.

Når hoven skoes, sættes den fast i jern, og hovens begrænses dermed i sin naturlige fleksibilitet. Når hoven beskæres så sål og stråle forhindres i at blive gymnasticeret, nedsættes blodomløbet.
Hoven bliver stiv, sprød, mister fleksibilitet, og desuden formindskes den naturlige stød absobering når hoven ikke frit kan ’give sig’ i nedslaget.

Hver gang en hest sætter et ben i jorden, sker der i nedslaget en kædereaktion, den forplantes op gennem samtlige led i dens ben, med genlyd – også op i nakken og ryg!

Hovens vigtigste funktion

Der skal være smidighed og fleksibilitet for at afbøde disse hårde slag, og det gør en sund hov. Hoven kan tåle meget men er hesten svag, syg,’ forfangen’, bliver hoven ligeledes svag. Så korrekt fordring er essentielt for en sund hov, ligesom bevægelse, motion på forskelligt underlag styrker hoven.
En hov med jernsko er ikke fleksibel, stød og vibrationer fra hovnedslag forstærkes og forplantes derfor ud i hele kroppen(særlig kraftig resonans i knogler og led).

Så langt så godt

Nogle hesteejere vælger at lægge sko på hesten, andre gør ikke.
Mange naturrytter og islands-heste ryttere rider ikke så mange timer om vinteren, som de gør om sommeren og vælger måske derfor at pille skoene af hesten i de kolde måneder. Årsagen kan være at man slipper for regningen fra smeden, eller at man slipper for mordax af og på (mordax der sidder fast hele vinteren øger risikoen for skader når hesten lægger sig, og når den leger på folden)
– eller man vtænker at hesten trives bedre på vinterfolden uden sko.

Det er helt sikkert det allerbedste for hesten at komme af med sine sko.

Sko af /eller på

Når vinteren nærmer sig vælger mange islands-heste ejere at deres heste skal være skofrie i vinteren.
Når skoene pilles af, bliver hoven beskåret lidt, for at være uden sko og blive sund igen.

De gode intentioner – holder ikke i virkeligheden

Hesteejeren har gode intentioner, og imens hesten går barfodet ud på sin fold, ligger de slidte jernsko tilbage.
Det går rigtig godt, hesteejeren har god samvittighed, og nyder at se den bare hov. Når hesten lægger sig er der intet jern som støder mod og river hul på de foldede ben, eller på maveskindet.
Er hesten en vallak der gerne vil lege, er det en sand fryd at se hestene lege voldsomt, og se heste der stejler og ’lapper’ til hinanden i sjov, helt uden at de får en eneste skramme.

Men efter regn og mudder kommer frost og knoldede marker, nogle heste uden sko begynder at trippe og gå meget forsigtigt

Den bekymrede hesteejer som vovede at pille skoene af sin hest, bliver nedstirret af de andre ryttere i stalden, hvis heste stadig har jernsko på.

Der falder måske enkelte bemærkninger om ‘dyreplageri’, og at det er ‘synd for hesten’, og de mange formanende råd om at kunne været undgået hvis skoene havde siddet der:
’Du bør sætte sko på igen’ – en sætning der til sidst hestens ejer til at ringe efter smeden. For at udråbes som dyrplager – det ønsker vel ingen ingen af os.

Sko på igen

To uger senere må den næste hest i rækken have jernet på igen, fordi hesteejeren kunne ikke sove trygt om natten, nok mest på grund af presset fra de andre ryttere.
Hesten, ja den lægger bare hove til, igen.

Sneen falder og med den forsvinder ømheden lige indtil det bliver ridetid igen, så bliver der klappet nye sko på, for med foråret da kommer lysten tilbage, til alle rideturene.

Sådan går det stort set hver eneste vinter og mange hesteejere bliver mere og mere overbeviste om at hesten har direkte ondt uden sko.

Mange steder beholder hesten sko på hele vinteren og man skruer brodder i (mordax) så hesten kan stå fast hvis der skulle komme isføre.

Idealisme, tålmodighed og tillid

At fjerne sko, og undvære sko stiller store krav til rytteren, krav som mange ikke vil holdes fast i, når det kommer til stykket.

Det kan føles svært at holde fast i det idealistiske
– mange synes det er en bøvlet og langsommelig affære og de fleste synes det er et afsavn at skulle tage så meget hensyn til hesten, og undvære noget af ridningen for en periode.

I sidste ende er det et valg man skal tage
– sko eller ikke sko!

Lige som med andre valg der medfører ændringer, konsekvenser, fordele og ulemper – er det kun en overgangsperiode. På sigt vinder hesten uden sko.

Jeg selv er idealist ud fra min holdning til hestens velfærd
Derfor har jeg valgt at ingen af mine egne heste har jern under hoven, eller jern der begrænser hoven.

Jeg er dog ikke fanatisk og kan sagtens se store fordele ved visse skotyper.
At finde den rette balance mellem dyrevelfærd og menneskelig fornøjelse er vel allersværest i praksis.

Det kræver tålmodighed at gå fra de skoede heste til de skofrie

Med en unghest der aldrig har haft sko på er det nemt,
med de heste hvor skoen fjernes, kræver det en overgangsperiode
hvor hesten må have en tålmodig ejer, der virkelig vil det!

Man må bevare tilliden til at hoven kan hærde, hvis man giver den chancen, og til at hestens generelle sundhed forbedres når man giver den muligheden.

Sådan kan det opleves når skoene er fjernet:

Hoven vil være skrøbelig og sprød i starten

  • Det kan være en ujævn oplevelse at ride hesten på grus og sten
  • Hesten kan trippe og være småt gående
  • Hesten kan vægre sig imod bestemte underlag og gå meget forsigtigt henover
  • Hesten kan også vælge – konsekvent at gå udenom
  • Hesten passer på sig selv fordi den ved – at den er øm

Hoven har brug for tid til at vokse, vækkes til live igen gennem frihed og bevægelighed

  • Ømheden aftager, men er til stede
  • Hesten tripper nu og da men er begyndt at træde igennem
  • Hesten bliver efterhånden mere og mere rentgående, også på grus, ral, sten etc.

Imens sund hov gror ud, kan man belaste den, vække den til live gennem masser af bevægelse, stimulering

  • Se hestens leg på folden tiltager
  • Hestens arbejds/løbeglæde under rytter bliver efterhånden mere stabil

Lad smeden komme ofte, hver 4-5 uge og yde god hovpleje, nu hoven begynder at hærde

  • Hesten træder helt igennem, og tripper sjældent
  • Hestens gang bliver helt ren, og ridning er helt som før

Til dig der gerne vil lade hesten gå uden sko

– print ud og hæng op:

Jeg har valgt at lade min hest blive sundere og få det bedre og jeg har tillid til mit valg er det rette!

  • Jeg har fortsat tillid til at ’det jeg gør’, er det rette for hesten
    Selvom hesten er ømtået i en periode
    Selvom andre fortæller mig at det er synd
    Selvom andre fortæller mig det ikke kan lade sig gøre i længden
    Selv om hesten tripper lidt og passer på sig selv
    Selv om jeg er nødt til at vise hesten ekstra hensyn i en periode
    Selvom jeg en overgang er nødt til at lægge min riderute så de er afpasset hesten
    Selvom jeg – igen og igen – må forsvare at jeg ikke har lagt sko på !
  • Jeg kan godt leve med at der på grund af den mindre vægt på hovene kan være et mindre løft i tölten.

Hvor lang tid tager det?

Hestens hov vokser mere i sommermånederne end i vinterperioden
I den tid hoven har været skofri er der mulighed for at hovens sundhed øges centimeter for centimeter.
Når en helt ny hov er vokset ud, fra kronrand til tåspids er hoven udviklet til et sundt materiale indefra og ud. Såfremt hesten ellers er sund og rask.
Faktum er at en del forfangenheds problematikker faktisk kan ligge latent, netop fordi hesten har gået med sko, og nu den får skoen af, da blotlægges sålen, og med ny belastning viser den sig som kronisk øm.
Skoen kan være med til at du ikke har din fulde opmærksomhed på hesten, og derfor ikke opdager hvis hesten har tendens til forfangenhed, eller har en en kronisk forfangen tilstand!
Når skoen så ryger af, har vi pludselig balladen!
Forfangenhed kan i de fleste tilfælde betyde aflivning Så der er risiko for at skoen skal blive på resten af hestens levetid, fordi hesten allerede har været forfangen og hovbenet drejet.

Tag din smed med på råd, hellere en gang for meget end en gang for lidt – det kan ikke betale sig at spare!
Smeden har hele den lange grundige uddannelse bag sig, og kan afhjælpe en del opståede problemer, med sygebeslag oa. Lad være med at tro du ved bedst tag din smed med på råd. Tag din dyrlæge med på råd.

Generelle svar der er individuelt fra én hest til en anden:

Regnestykket i måneder inden du igen har en sund, hærdet og velfungerende hov efter jernsko –  er ca. 9-12 mdr.
Hos nogle af hestene hos Stald Plus gik der kun den kvarte tid, og ved en enkelt gik der ca. et helt år.
Hestens hov skal være sund, det bliver den bl.a ved at der er godt blodomløb helt ud i hoven.

Styrken – indefra = god optagelse af næring, sundt blodomløb

  • Sørg for at hesten er ved godt huld og kan optage næring
  • Hjælp hesten, så dens mavetarmsystem er sundt og kan optage de nødvendige vitaminer/mineraler
  • Sørg for at hesten er understøttet med de nødvendige vitaminer/mineraler
  • Sørg for at opretholde, eller at opbygge hestens immunsystem

Hærdning – udefra:

Sker gennem slid (og korrekt trimning) tilvænning til terræn, underlag, fugt og udtørring

  • Giv ekstra tilskud som understøtter hovens hærdning
  • Lad hesten få god daglig motion
  • Lad hesten gå på fold i mange timer hver eneste dag
  • Lad hesten gå på ujævnt underlag således strålen og hoven stimuleres konstant
  • Sørg for at lade smeden trimme din hests hove – få besøg hver 5-8 uge

Den sunde hov er fleksibel og stærk !

Mine egne erfaringer med skofrie heste er baseret på mere end en snes islandske heste der enten har fået fjernet sko, eller aldrig har haft sko på.

15 heste, unge og ældre rideheste der alle har gået med jernsko konstant, imellem 2-14 år forinden, jeg tog valget at lade hestene blive fri for jern.

9 heste aldrig har haft jern på hovene.

Alle heste er af den islandske hesterace, med forskellig funktion men samtlige redet i naturen jævnligt(flere gange ugentligt)  på ujævnt underlag – også grusvej.

Har det været det værd, har der været bøvl med hestehovene hos Stald Plus?
Den sidste sko røg i 2007

Hesten stortrives uden sko
Ingen skader grundet sko
Dejligt lune hove
Jeg har har kun oplevet fordele

Hesten viser hvis den har trådt noget op i hoven, som skal ud med hjælp. Større opmærksomhed fra rytter og hesteejer, mindre risiko for skader , sygdomme f.eks hovbyld.

Hav det rart – heste

About the author

Hvad synes du om det du har læst?

%d bloggers like this: