Du har været på kursus hvert år de sidste 10 år. Og nu nærmer sig tiden endnu engang. Du ved ikke om du orker igen. Sidste gang handlede det om ledelse, og halvdelen af tiden var det blot en gentagelse af de sidste to kurser. Men sådan er det besluttet, kurset er købt og betalt, I har blandt andet noget om kommunikation på agendaen, og et par punkter mere som er genkendelige.
Du tager afsted, og keder dig bravt, det er en ny underviser og timerne foregår med oplæg, små opgaver, refleksion og du synes egentlig det er tids spilde – indholdet er ren repetition – så du forlader kurset før tid.

Det kan jeg godt forstå.
Men underviseren stod også med noget nyt i ærmet i de sidste tre timer, det fik du bare ikke med.

Hvad gør du når du kommer tilbage på job?

Overvejer du hvordan du kan hjælpe HR med at finde det helt rigtige kursus til dig næste gang?
Beklager du dig over dårlig kommunikation internt?
Kritiserer du konsulent huset, der arrangerede kurset?
Gør du oprør? Fordi du ikke bliver hørt, eller bliver du gjort lidt besværlig, med en forklaring om at det er svært at gennemskue disse kurser, og konsulenthusets ydelser plejer at være gode. Mon ikke du alligevel kunne lære lidt…

Hjælper det noget – dine handlinger, dine frustrationer dit oprør, din kritik? Burde du have givet underviseren feed back i stedet?

Du er ikke alene. Der sidder mange medarbejdere rundt i landet, og hiver sig i håret. Fordi de har en oplevelse der ligner din. Men er det en trøst?
Næ, vel.

Måske man på din arbejdsplads mener der er nogle grundliggende færdigheder I skal have, nogle udvidede færdigheder og at I skal arbejde med jeres persontyper.
Men får du reelt set overført disse kundskaber og den nye læring overført til dagligdagen? Eller blev du efter præsentationen, efterladt med et “gå hjem og fortsæt det du har lært”?

Uden opfølgning går det ikke,
uden plan går det ikke.

Det er måske nok en del af dit ansvar, men der er helt sikkert en tovholder i virksomheden som sørger for at der sker opfølgning – ikke?
Hvis ikke, så må i afsted sammen næste gang.

Samme kursus med ny overskrift

Når du skal afsted på et kursus, må du stille krav til indholdet. Ikke bare et hvilket som helst kommunikationskursus, men et kursus der lærer dig mere end du allerede er godt til, et kursus der udfordrer, pirrer, og som går i dybden med de konkrete problematikker som du oplever i din dagligdag.

Stil spørgsmål og få den feed back du har brug for for at vælge kursus. Måske din overordnede eller HR, ser et udviklingspotentiale hos dig som for dig selv er blinde pletter, måske de selv er blinde, eller forblændet af en en konsulent der sælger kurset godt

MOD skal der til

Samtidig må du selv være modig, for måske har du i virkelig heden brug for netop det kursus som du afviser, fordi du er forudindtaget og tror det bestemt ikke er noget for dig. Der skal mod til at blive konfronteret med egne barrierer 🙂 og det kunne jo være at du på det sidste kursus netop ikke fik nok med hjem i virksomheden og derfor nu må afsted en gang til?

Hav det rart 😉