Tiden er kommet til familieforøgelse

Forarbejdet er gjort, vi har besluttet hvem der skal levere vores hvalp. (De samme som sidste gang 🙂
Hvalpen er født, vi har fulgt den og besøgt den de sidste 6 uger og nu kan vi endelig hente den hjem.

Det lille blå halsbånd ligger i min lomme, det er en dreng vi skal have. Jeg glæder mig.
Hunden er ikke valgt ud fra farven bortset fra at racen er den grå schæfer – så alt fra lys grå til sort er jo muligt.

lillepus

At vælge den rette

Valget faldt på denne hvalp, ud fra den måde hans adfærd var, blandt sine  søskende.
Derfor var det dejligt at jeg kunne få lov at følge hans udvikling og vælge hvem jeg ville have.
Og nej jeg valgte ikke den som ‘valgte mig’ – eller den som kom og kravlede op 🙂

Jeg må tilstå, det kan være svært at vælge imellem 8 små uldtotter, alle er bare så nuttede kære og dejlige. Men jeg har prøvet det før og ved godt hvad jeg går efter.

Så valgte faldt på ham her, jeg har vidst hvem min nye hvalp er i tre uger, og nu skal han endelig med hjem. Ingenting kommer som overraskelse, heller ikke at lille vuffi bliver køresyg og kaster op flere gange i løbet af hjemturen der tager en time. Vi har masser af bræk-poser, håndklæder og køkkenrulle, samt en tår vand når vi holder ind og giver den lille en pause.

leglæring

Det nye hjem  og mødet

Mødet med den nye familie, hund og kat, går som forventet smertefrit. Han er elsket i første hug og alle passer på ham, og er med-opdragere.

foesrteaar

Den første tid

Vi sover på madras på gulvet sammen. Og den første menneske-sætning han lærer at genkende og ved hvad betyder er: ‘ud og tisse‘.  Efter få dage beder den lille hvalp selv om at komme ud, og det med at blive renlig er en god leg. Hvalpen synes det er dejligt at få ros, og det gør den ofte, særligt når den bliver bedt om at “tisse” og den så tisser bare en lille tår.
Der går kun kort tid og den lille hvalp føler sig hjemme, er elsket af alle og helt tilfreds dermed.

hundehvalp falder til

Vores erfaring med en “med opdrager”

Her på siden er der billeder af den opdragende hund (en hund som er i stand til det – sød – og forbillede på god opførsel, og ‘sådan plejer vi her’) hunden er i forvejen med super godt sind og er tante/onkel opdrager i alle henseende.
Det er en løsning jeg har valgt, fordi jeg har vældig god erfaring med det, men det kræver også meget ekstra overskud og viden om hvad der kan gå galt.
Man bør ikke forsøge sig frem uden at have styr på hvorfor man gør det ene og hvordan man gør det andet. Det er vigtigt for både den ældre hund og en ny hvalp, at der kan tages alle de nødvendige hensyn, og at der er masser af tid til det!

Til gengæld har både ældre hund og hvalp rigtig meget glæde af hinanden. På flere måder er mange ting gjort nemmer for ejeren, men ¨på andre områder er meget også udfordrende. Man skal tænke frem og huske hensynet til både gammel hund og hvalp.
Gør man ikke det kan man både gøre mere skade end gavn for hundene men også for sig selv.

hvalpelæring

Det første år med den lille hvalp går med:

  1. lege og lære
  2. have halsbånd eller sele på
  3. gøre sig ren på kommando, lave stort og småt når den bliver bedt om det
  4. gå med snor
  5. være bundet
  6. være alene
  7. vænnes til at komme ud i mørke, gå aftenture i mørket
  8. møde andre hunde
  9. komme med til hvalpe træning, lege og socialisere
  10. møde heste og fremmede mennesker små og store
  11. klatre over og under træstammer
  12. svømme i svømmehal, sø og hav
  13. lade sig bære og være afslappet imens
  14. hoppe igennem bækken og over, frem og tilbage
  15. tumle med yndlings legekammeraten
  16. sove længe, snorke, drømme og være tryg
  17. fange huskatten, og lege kærligt, lade katten være, ligge i ske med den
  18. gå pænt på plads
  19. bukke, trille, strække, gi’ pote,
  20. vente på tur
  21. være tryg ved og elske egen pude, tæppe, hundehus,bur,seng
  22. høre sit eget væf, ændre lyd og styrke til vuf, og vov-vov-vov, når stemmen går i overgang
  23. bruge sine mange stemmer
  24. falde og slå sig
  25. blive vasket, børstet
  26. få børstet tænder
  27. komme med i byen
  28. komme med til dyrlæge
  29. og at det sjovest at være hos dem man hører til hos
  30. afstands bedømme
  31. springe over forhindringer
  32. ruske i buskens grene, og legetøjet
  33. gå på line på træstammer, gå op og ned af fremmede uhyggelige trapper, klatre  overmur i brokker og ruiner klatre op på afsatser mm
  34. rende under et elektrisk hegn og få stød
  35. ikke hoppe op i sengen
  36. finde yndlingsteder at sove, og elske sin egen seng
  37. finde en glemt ting (huske 10 minutter tilbage)
  38. forskel på dæk, læg dig
  39. forskel på sit, sæt dig
  40. afdækning
  41. fri ved fod
  42. fremad sendelse
  43. opstart på rondering
  44. indkald
  45. vænnes til biler og larmende trafik
  46. vænnes cyklister, løbere, ryttere
  47. ikke tage menneske-mad fra bordett
  48. kende forskel på dit og mit
  49. være rolig på kommando
  50. banke på/ringe på døren
  51. hals givning
  52. hente apporten
  53. følge udlagt spor
  54. undgå at følge dyrefært på et udlagt spor
  55. markere fundne ting på spor
  56. slippe på kommando
  57. undgå at lave udfald mod andre hunde, blive pænt på plads
  58. være tålmodig og rolig nok til at lytte og modtage en besked
  59. være sammen med børn i alle aldre
  60. være sammen med forskellige voksne i forskellige størrelse og med forskelligt udtryk/adfærd
  61. hente ting (hent bamsen, hent pinden osv)
  62. genkende menneske ord for bestemte ting, bestemte  mennesker og bestemt adfærd
    – som bamse, pind, bolden, mor, far, heste, missen, en mus, fugle, kommer, lyt, stille.
  63. koble ord sammen med andre ord og knytte bestemt adfærd:  find…, lad… være, bliv hos… hjælp….
  64. hjælpe med at grave huller og dække dem til
  65. hjælpe med at pakke pakker ud
  66. lade haren, rådyret, agerhønen, katten og de andre dyr løbe forbi, uden at sprinte efter
  67. ligge i ske med sin bedste ven
  68. sidde i bilen alene
  69. vise sin selvtillid frem
  70. køre med på traktor/trailer/snescooter/ATV/andre maskiner
  71. hænge på nakken af sin fører og blive båret
  72. gå på listefod…shhh

et aargl

Første fødselsdag

Året er omme og den lille charmetrold er blevet  den store charmetrold som render om hjørner med os nu og da 🙂 Han er som 1-årig rigtig godt på vej. Med selvtillid charme og lækkert hår 🙂
Så kommer vovse jo i puberteten og bliver måske lidt ‘vil-døv’ og lign. men det som den har lært, har den lært, og hunden glemmer det aldrig igen.

Nu er det ejerens fornemmeste opgave, at huske den tid der er gået forud, at være så tålmodig, så vedholdende og kærlig konsekvent lang ud over hvad man egentlig forventer. Så går det alt sammen godt. Vi har nu et rigtig godt materiale at bygge videre på.

Den 1-årige hvalp, kan rigtig mange ting på nuværende tidspunkt, ting imens den transformerer sig ind i unghundens verden. Men nu har den fået så meget selvtillid, at den også gerne vil længere væk og snuse når det passer den, glemmer måske at komme første gang der kaldes. Prøve sig selv af og det som dens logik fortæller den. Den gør det ikke fordi den er blevet skingrende sindssyg, men fordi dens hormoner driller og den er igang med at udvikle sig til voksen hund.

Tiden der kommer

Derfor er det første år det aller-aller vigtigste.  Det er her vi som ejer, har alle chancer for at lade hunden komme både rigtigt- og rigtig godt fra start, og lære de vigtige ting som vi skal til at anvende når hundens fornuft laver udsving i nogle måneder. Tiden der følger bliver ikke mindre udfordrende, det tænker man bare ikke over. Vi tror alle sammen det er det første år som er ‘værst’.

selvtillidcharmer

Her er det Laguso Enzo, charmetrold!
Der er stadig ikke nogen tvivl
mit valg var – og er, det HELT RIGTIGE
han er klar i sommeren 2016 – til at begynde videre uddannelse til terapi hund.

Hav det rart 😉