Det grå vejr

To gråvejrsdage er ikke ens, tidspunktet på dagen gør også forskel!

Udsigten – som du ser langt frem, den er måske kortere end du tænkte den var i går, du ser en tættere tåge, eller en lav tågebanke der danser og former forskellige figurer.
Måske tågen er så tæt du ligefrem kan mærke fugten og kulden på dine kinder, og næsen dækkes af dug.
Luften er kølig og fortættet, gråvejret får en bestemt duft denne dag.

Det smukke landskab, med åen, skrænten, skoven eller parkens træer – alt får et anderledes udseende på en gråvejrsdag. Hvis der overhovedet er farver som bryder igennem er de måske svagt brunlige. Ellers er dagens sort hvid og et hav af gråtoner – det smukkeste syn.

Om du går ud i skoven eller ved stranden, så er bunden du træder på anderledes i struktur, i lyd og duft på en gråvejrs dag.
Skyggerene får liv på en anden måde, det du ikke så sidst du gik den samme sted, det ser du i dag.
Ændringen sker i tåge, gråt vejr, eller let overskyet.

Nej, det er ikke trist på en gråvejrs dag, det er smukt og nuanceret.

Gå nu ud, og opdag  det smukke i gråvejret.
Tag indtrykkene med dig hjem. Og spørg så dig selv om gråvejret stadig er surt, og øv, eller om du kunne se det smukke på en gråvejrsdag?

Naturen og vejrets skiften kan opleves hver eneste dag, og er en gratis fornøjelse.

Hav det rart 😉

About the author

Hvad synes du om det du har læst?

%d bloggers like this: