Det er derfor

Overhørt bemærkning ved foredrag- adresseret mod mig:

»Det er nok fordi hun bare har islandske heste«!


Myter forbundet med at ride bidløst

  • – en alternativ ridning
  • – det kan man kun på islandske heste
  • – så kan man ikke ride rigtig dressur
  • – så kan en hest ikke gå til biddet
  • – så stikker hesten da af
  • – det er kun for amatører
  • – man kan ikke springe

Min påstand er, som jeg for i øvrigt efterhånden heldigvis deler med flere og flere :
– det er en gang sludder!

Viden og erfaringer med og uden bidsel

Vi kan vende blikket flere steder hen og se dressur, på højt plan – ryttere der springer, rider distanceridning osv. Den mest provokerende og kontroversielle gennem de seneste år er vel russeren Nevzorov. Men enhver med bare en smule hesteinteresse, bør se ind i hans film. Der ligger klip på nettet. Uanset om man bryder sig om formen eller ej i film og filmklip af Nevzorov, er der gods i hans klip.
Han gør ligesom flere andre: Promoverer sig selv ved at vise kunster med heste.

Men tag endelig ikke fejl, der er forsket på området, og bl.a Strasser og Cook har bedrevet en mindre bog som er ganske interessant læsning.
Nevzorovs bog er dårlig oversat engelsk version, men også interessant læsning.

Jeg møder stadig modstand når jeg taler for at fjerne bidslet

Modstand kommer i i form af undskyldninger for at fortsætte med det der er blevet normalt. Der er fx være udtalt ivrighed fra rytteren for at forsvare biddet og egne gerninger.

Når jeg stiller spørgsmålet: hvorfor ikke fjerne metallet fra hestens mund, afsløres ofte en helt anden overbevisning hos rytteren – nemlig at det er direkte uforsvarligt at fjerne biddet fra hestens mund, og at netop det kan skade hesten. Fordi så kan hesten ikke gå til biddet, og når den ikke kan gå til biddet kan den ikke gå i holdning, og en forkert holdning skader dens fysik. Det er direkte forkert med holdningen, men det ved en hver dygtig hestetræner, at holdning er bæring, selvbæring, træning og det har intet med bidslet at gøre.

Mange ryttere vil gerne, men:

De gode intentioner, der drukner i angst

  • Rytterens angst for ikke at have magt over hesten
  • Rytterens angst for at miste kontrollen overhesten, og selvkontrollen når dette sker.
  • Rytterens angst for at tabe ansigt, måske fordi ridningen hidtil har foregået så meget på tøjlen at man afsløres som mindre dygtig rytter.
  • Rytterens angst for at miste kontrol og risikoen for komme til skade.

Nogle kan slet ikke forlige sig med rigtigheden i et undvære bid

Andre undskyldninger

  • Man kan ikke stille op til konkurrence uden bid
  • Der kræves brug af bid i rideforbundet
  • Min hest er ikke egnet til at gå uden bid
  • Der er nogen heste der ikke kan, de er for varme
  • Varmblods heste skal have bid i munden for at lystre
  • Men hesten skal suge på biddet, for at koncentrere sig, for at finde balance, kontakt, udføre øvelser rigtigt etc.
  • Sådan gør vi altså!

At diskutere biddet er vigtigt

Det er en omfattende diskussion vi må tage, for det er vigtigt at se på hestens træning, fysiologisk og mentalt. Men gør man ikke det i forvejen, også når man lægger et bid i munden på hesten?

Det er også vigtigt se på sig selv, sine egne begrænsninger og ressourcer fysisk og mentalt.
se mit indlæg om balance.

Pas nu på ikke at blive hellig

En trendy bemærkning blandt nogen. Der er dog ingen hellighed i at være fortaler for at fjerne metallet fra hestens mund, vinklen er udelukkende ud fra spørgsmålet om hestevelfærd – altså ikke af hensyn til rytteren. jeg tænker det måske provokerer, men vi kan vel blive enige om at det at ride på en hest ikke er af hensyn til hesten, men alene for at opfylde vores eget behov.

Rytteren alene har ansvaret, men også muligheden for at lære endnu mere om egen krop, centrering, motorik og tanker gennem denne process at smide biddet og forfine sin ridning og sit samarbejde med hesten.

Måske det opfattes meget provokerende at få at vide at det vi reelt set gør med vilje, og har gjort i tusind år, måske en skønne viser sig at tangere overgreb og mishandling!

Derfor bliver sætningen om hellighed det sidste skud vi har i bøssen, for at forsvare vores gerninger. Kun få har sagt til mig: Du er også så hellig, men flere har nok tænkt det.

De dygtige ryttere og hestefolk

Mange begrænser sig selv, når man anser sig selv for at være så dygtig at man ikke synes det er nødvendigt at lære mere.

Nogen afslår på forhånd at forsøge sig uden bidet, fordi det er for besværligt og for krævende.

Der er for lang vej til prestigefyldte stævner og gevinster synes de, så hellere gå på kompromis – og hesten den klager jo ikke, tvært imod den går fint. Men kunne den tale hvad mon den så ville sige?

Rytteren/træneren

Ja, vores job som rytter/træner; er at lære hesten. Det kan måske nok synes at blive mere besværligt, at blive sværere for os, uden bidslet til hjælp, så vi snupper gladeligt genvejen.

Hvis det var op til hesten

Hesten er ikke bygget til at bære rytter, vi skulle vi faktisk slet ikke ride den. Og når vi nu alligevel har valgt at ride på hesten, og lader os transportere rundt til hest, eller med hest foran vogn, ja hvorfor så egentlig lægge et bid i munden på den?

Hvorfor lægger DU egentlig et bid ind i hestens mund?

Jeg selv har ikke nogen valid undskyldning for at gøre det,
men hvad er din?