Så led dog – I er jo ledere!

Ledergruppen foran mig, er en gruppe af ledere, jeg tænkte umiddelbart gad nok vide hvad leder de mon efter?

Hvordan mon de leder sig selv individuelt og som gruppe. Jeg blev helt forvirret. Det var deres måde, der forvirrede mig.

Har I overhovedet som ledergruppe det dybere kendskab til Jeres gruppedannelse, og den tilstand I er i pt?
Hvor er Jeres ledergruppe henne, i udviklingen lige nu?

Jamen vi har det og det kursus, og HR afdelingen har en strategi for; hvad, hvem og hvornår…
Det var godt nok op ad bakke, og flere skridt tilbage, tænkte jeg. Basis kendskab til egen personlighed og til de andres, den manglede. Jo vel, så havde de gennemgået den test man nu anvender i deres koncern. Den var næsten omgivet af hellighed. Men de syntes hver især en hel masse, og jeg ved at den eneste som hørte det de sagde, og de de troede de sagde, det var mig.

Jeg foreslog samme øvelse igen, denne gang for rullende kamera. Så blev der helt stille, og de snakkede i munden på hinanden – enige om den samme ting: Jamen så led dog!!!

De teknikker og den viden de allerede havde, var der meget snak omkring. Men teorien blev kun omsat, indtil et bestemt punkt.

Det skærende punkt var spejlet der blev holdt op foran dem. Lammelsen bredte sig, som om der ikke var en vej ud, videre. De kunne sagtens være fejlfindere nu de havde deres metode, men analysen druknede i tale.
Tiden gjorde at metoder og teknikkerne slap op, så de var på bar bund.

Nu kunne det seriøse og vigtige arbejde begynde, det som manglede fra alle de gode kurser og uddannelser de havde været på, sammen og hver for sig.
Teorierne var på plads, dem parkerede vi sammen med mobiltelefonen på parkeringspladsen. Op med skjorteærmerne, på med svedbåndet. Frem med notat bogen og opmærksomheden.

Styrkerene ja- ja, de er gode, du ved du har dem.
Hvem stiller sig forrest i køen, med det allerfarligste tema: sårbarheden?

Uuuuh, der blev stille.

Sikke et powerfuldt kursus det udviklede sig til, selv ledere kan – hvis de vil, men der er langt derind, og mange vil ikke.

Men dem som vil det,
viser sig at give  sig selv og medarbejderne den mest værdifulde gave.

Hav det rart 🙂