En lang proces

Der er processer alle vegne

Jeg selv har siden sommeren 2017 haft  fokus på en helt særlig proces.

Processen blev igangsat i samme øjeblik mine tanker fik lov at kredse, undersøge og udvikles. Som ringe i vandet bredte de sig, som ringe i vandet tog de form, ændrede form, Blev stærke, svage, tydelige, utydelige. Vibrationer, lys, lyd, stemmer, tanker, følelser. Hver eneste dag, ind imellem, ofte eller sjældent. Vand er en kilde til liv, vandets kraft er uendeligt. Lys er liv, lys er livgivende og sådan kunne jeg fortsætte i en uendelig med at beskrive lys, lyd vand, luft og jorden – i processen.

Forskellige processer

Som alle andre mennesker der også har fokus rettet mod bestemte processer, i følelses liv, i arbejdsliv, i livet som helhed, har jeg også mit liv fyldt med processer. Jeg har andet sted beskrevet at sige farvel til en ven, en hund. Vi skal alle sige et farvel til hinanden, og til verden. Det er en proces.

Sorg – Krise

Der er ganske almindelige og nødvendige sorgprocesser, som vi må igennem. Det handler ikke om at komme over, og være sig selv igen. Men gennemleve, bearbejde og efterfølgende når processen er slut, så er man hel igen, men aldrig den samme. Der sker noget med os, i de bevidste processer. Vi ændres.
Jeg hører ofte sætninger som: “det var han ikke så længe om at komme over”eller: “det er er bare noget hun skal over, det går snart over”. Men det er jo komplet misforstået! For ja, slår jeg min hånd, går det over med tid, men de processer hvor vi har været i en form for krise, går ikke bare over, af sig selv. Kriser sætter sig. Alt hvad vi påvirkes i følelses livet kan hægtes sig langvarigt i sjælen. Men, vi er selv medbestemmende til hvordan krisen bliver en del af os ind i fremtiden 🙂

Det tager tid, og krisen er en proces, man er i,og man møder sig selv i processen konstant. Nogle kan se et håb som fx fugl fønix der går op i flammer for at blive født på ny. En beskrivelse jeg har mødt blandt alkoholikere, der gerne ville begynde et nyt liv. Hos kriseramte kvinder der kun havde håb og forestillingen om at livet af sig selv ændres -lige som fugl føniks. Noget der bare sker uden vi behøver at tage ansvar. Men sådan hænger det jo ikke sammen.

Hvis alt skal overlades til tilfældigheder,
så må vi forvente tilfældigheder.

At vælge sin vej

Jeg kender mange mennesker som beder  om at få, fra universets engle og andre energier. Det er ganske uskyldigt. Og god vind den vej. Men er det ikke en smule mere interessant at træde ind og aktivt være en del af processen? I stedet for at lade skæbnen lede, så være sin egen medspiller, i livets udfordringer?

Vi kan vælge at spadsere ved siden af- processen/krisen som tilskuer, og håbe på at tingene sker af sig selv, altså går over med tid. At hjælpen nok kommer udefra. Fra oven måske, eller gennem massage, akupunktur healing eller lignende.

Men hvis man dykker ind midt i det oprørte hav (krisen) tager den alvorlig og arbejder med den, har en konstruktiv dialog med den, så kan det blive en både god og givende proces.

Man kan vælge at fornægte, at krisen påvirker os. Vende ryggen til – lukke af, og komme videre. Som én sagde til mig engang , hvorfor gøre det værre. Det er da bare at bede om en masse bøvl. En anden sagde klart at det var noget tøse-pjat og navlepilleri at beskæftige sig for meget med at det følelses fnidder.

Det kan godt være, det ser navlepilleri agtigt ud – udefra. Men fx sorgprocesser er nødvendige for at man kan fortsætte som et helt og velafbalanceret menneske. Og ja, selvfølgelig kan man da fortsætte med at trække sig selv ned i et stort sort hul og blive der. Men så er det jo netop ikke en proces. Så vælger man istedet at vedholde en lidelse, det er ikke en proces, men stagnation! (Det er også at vælge offerrollen).

En proces er igennem – hen imod noget andet,  både livgivende og meningsgivende.

Min egen proces…hmnn. Er langt fra slut – den er næsten kun begyndt. Det er også at gennem leve krise. Min egen proces er dels selvvalgt, dels en nødvendighed. Men måden jeg har valgt at gå igennem min proces er bevidst for at bringe mening, og glæde til mig selv og andre.
Processen er også for at ære naturen,  det levende og det som var, men ikke er i samme form. Processen er også for at åbne for læring, give trøst, håb og ansvarlighed videre til andre.

At gennemgå processer, kan gøres alene, men det giver mening at dele med andre, lade andre blive en del af din proces. Eller bed om hjælp fra dem som er i stand til at støtte dig i processen 🙂

Hav det rart