Jeg hilser alle et godt nyt år

I dag er vi i 2018 – og den seneste uges tid har vi alle haft drejet ind på jul, og fejring af jul på hver vores måde.

Uanset hvordan vi fejrer jul og hvorfor, så starter juleriet allerede i oktober når børnenes efterårsferie ender. Straks ser vi glimmer, kugler sløjfer og  andet pynt dukke op i supermarkeder samt andre steder. Det kan vi have vores mening om, jeg har også min. Men den kommer ikke her.

Men når året går på hæld og dagene er så grå og mørke at de næsten flyder sammen med den sorte nat, kan man godt gå og blive lidt trist. For nogle bliver tristheden til en beklagelse.
Beklagelse over det er så koldt. Beklagelse over det er blæsevejr. Beklagelse over regn.

På den ene side kan jeg godt forstå det, for dagene bliver meget nemt grå dage. Men grå dage kan også være smukke dage, grå dage kan gøre os eftertænksomme.
Man kan jo vælge at blive inden for, og glo ind i en skærm, eller foretage sig noget andet man synes er givende eller hyggeligt. Men man kan altså også gå ud. Se lidt på verden, og kigge nye steder hen.

Du skulle prøve at gå ud, måske et nyt sted, måske oplever du noget nyt.

På tærsklen til det nye år under en helt almindelig travetur oplever jeg nyt hver dag. Men hvordan kan det være muligt når man går den samme rute hver dag.
Ja indrømmet, det kan blive en vane at gå den nøjagtige samme rute når hunden skal ud på en af sine lufte ture.
Uanset om man bor i byen eller længere ude på landet, så går vi bare den samme rute, når vi går, eller løber.

Det bliver gerne lidt ensformigt. Genkendeligt- ja, men ensformigt.
På den anden side, så kan vi mennesker godt lide vaner, det er trygt på en måde. Men samtidigt så falder vi også lidt i søvn med vanen, ikke!

Jeg går tur hver dag med hunden, vi ser på de samme steder sammen og nye steder. Hunden kender vejen, ud – og vejen hjem. Og alt det som er midt i mellem. Det er tydeligt at den finder de velkendte huller som den plejer. Den samme bæk som den springer over på samme måde, de samme træer det er tydeligt at det velkendte bekommer den vel, og vi kan have os en snak om, at tingene er her stadig, alt er som det plejer.

Men vi går også nye veje, af en sti som ikke var der før end vi (jeg) besluttede at her er en sti.

Den velkendte rute bliver ændret en smule, eller måske mere drastisk. Vejret og lyset ændrer også ruten. Gråvejr eller ej, regn eller ej, sol eller ej. Se op oplev noget på en ny måde. Gå et nyt sted. Nyd det. Det gør ikke noget at du forlader den vante sti og tramper et nyt spor.

Du bestemmer selv, hvor ensformigt indholdet i din hverdag skal være. Du bestemmer selv om du vil hænge det samme sted, eller skabe bevægelse imod noget nyt, mod noget bedre. Drop beklagelserne. Læg en strategi og sæt i gang. Den nye sti, er måske ikke så jævn, men hvad gør det når den er spændende, interessant og givende.

De bedste ønsker i det nye år 😉