Er det ikke synd?

Bliver en terapi hest
misbrugt og udsat for overgreb?

Et spørgsmål jeg ofte møder sammen med: Er det ikke synd for hesten.

Nogen spørger – når de hører at mine heste bliver inviteret ind i terapiens rum sammen med nogle af de mennesker der opsøger mig for at få min hjælp.

Flere undrer sig – og mener at hesten må  blive påvirket og tage skade, hvis den skal være terapihest for mennesker der er mentalt ude af balance, og har tunge psykiatriske diagnoser.

Hesten bliver ALTID påvirket af menneskets nærvær og måde at behandler hesten på!
Jeg mener ikke det er synd – i og med jeg er der som garant for at hesten netop ikke lider overlast. Det VED hesten, husk på vi kender jo hinanden og har arbejdet sammen igennem flere år. Derfor henvender hesten sig også til mig, hvis den har behov, for eksempel når den ikke ved egen hjælp, kan trænge igennem til det menneske der står hos den.
Det kunne være hvis mennesket kræver dit og dat, eller bringer negativ energi ind i relationen. Nogle har jo ligefrem lært hjemmefra at hesten skal makke ret, at den skal lystre, men sådan er det ikke hos mig.

Mine heste er vokset op med respekt. De får respekt, de giver respekt. Alt sammen i harmoni og tillid.

De mennesker der kommer for at få min hjælp, kommer netop for det og ikke for at skade hesten! Og min erfaring er at ingen af mine klienter har villet gøre skade på en hest hos mig.
Det er mit ansvar at forhindre at nogen af mine gæster på gården kommer til at gøre skade på hestene. De kan jo komme til det uden at ville gøre skade, uden at vide de gør skade.

Jeg mener at almindelige såkaldte velfungerende mennesker
langt nemmere begår overgreb mod hesten, og skader den
end en person som frivilligt kommer og beder om hjælp!

Når de møder et menneske, som ikke viser andre individer respekt, så gør hesten en indsats i den process for at hjælpe mennesket til at forstå, og hvis den har brug for hjælp til det,vender den sig til mig og beder om den. Jeg er den som kan sætte ord på, om nødvendigt.

Hvis jeg fx forlanger at mine heste skal vise respekt, vide hvem der bestemmer og gøre som jeg forlanger, er det synd, for her lytter jeg jo netop ikke til hesten. Den bliver gjort til et værktøj – et objekt ikke en levende hest eller samarbejdspartner.
Tænk over det, når du møder nogen der tilbyder rideterapi ell. lign. og bruger hesten som et værktøj. Fx “terapi med hesten som værktøj” !

Der er sikkert nogle heste der bliver overgrebet i terapi sammenhæng

Måske må hesten stille op – fordi den er den eneste hest i terapien. Eller den anden hest er syg og så må samme hest på job igen og igen. Der er også situationer hvor hesten endda skal bære rundt på klienter med fysiske og psykiske problemer, som belaster hesten i sådan en grad at den slides ned, går ‘død’, bliver sur, har smerter eller ikke får behandling, træning eller den frihed den har brug for til sin restitution.

Det kan da også være at man kalder det for terapi, men i stedet er det en form for fri ridning, måske i special pædagogiske rammer. Hvor et menneske får lov at behandle hesten og ride ud på hesten, uden særlige rytterforudsætninger. Det er situationer hvor hestens opgave alene er at opfylde menneskets behov, således vedkommende får det godt. Det fx kan være den unge får sin vilje i den tro hun/han kan ride og har styr på hesten og verden. Igennem den form for læring der stiler mod selvtillid, altså’ jeg kan styre en hest, når jeg gør det så får jeg det godt og jeg er tilfreds’.
Det kalder jeg bevidst overgreb på hesten fra den ansvarlige fagpersons side. Er der heste der anvendes på den Laissez faire måde, – så vil det altid  være tale om overgreb.
Men spørgsmålet er om det sker i ride terapi, det kan du  være med til at give fokus!
Spørgsmålet er om det sker andre steder…i andre henseender – det kan du også være med til at rettet fokus imod. Og gøre opmærksom på at der sker!

Undgå overgreb

Det handler ikke blot om at undgå, men om at være bevidst og handle bevidst. Her er et eksempel fra eget center: I de situationer , hvor en person sidder på hesten og bliver transporteret (læg mærke til at jeg bruger ikke vendingen:  rider på!)
– da er hesten også meget tydelig, dels når personen på hesten sidder skævt, eller er fysisk skæv, spænder op, er ubevidst om sig selv, i mental/følelseubalance, måske overfører sine følelser til hesten. Hesten fortæller mig når det er galt. Hvis jeg ikke lytter bliver den meget tydelig og vil ‘råbe’ med sit kropsprog!
Hesten er så velopdraget, den ikke bare kaster rytteren af, men… den kan sagtens finde på ‘såkaldte unoder’ for at fortælle rytteren at denne er helt galt på den.
Hesten kan også bede mig om hjælp – og det gør den ved behov. Hvis jeg ikke lytter, så vil hesten – enten samarbejde over evne – formin skyld- eller modsætte sig at samarbejde. Så vil den blive fysisk, sige fra, eller være ekstrem tydelig i sit sprog/sin adfærd. Det kan den blive nødt til i nogle henseende hvis dens ejer /rytter ikke lytter, eller ikke forstår den.
Det er altid (hos mig)  mit ansvar at få grebet ind, længe inden det sker. Jeg må – altså  lytte! Høre! og tage affære!
For ellers bliver det netop synd for hesten, den kommer til at oversamarbejde,gå ‘dum i arbejde’, rundt og rundt og rundt…som en anden rideskole hest eller turist hest der bare er et stykke værktøj!

Der ses jo desværre rundt omkring, at der anvendes sporer, pisk, hårde bidsler som magt- og afstraffelses middel. Fordi ellers vil hesten ikke ‘samarbejde, ellers kan man ikke have kontrol og styre dyret, have magt over.
Der kan man sige – det er synd!

Men jeg vil da vende spørgsmålet retur…

For hvis vi ser ud  i mod ungpige og voksenpige verdenen, hvor såkaldte hestepiger går til ridning, køber en billig aflagt hest og forsøger sig lidt hist og pist, søger råd på nettet og får en masse ‘sådan synes jeg’ retur. Når man så læser de forskellige råd og ideer – der kastes tilbage…sætter det netop tankerne igang at det er synd for hesten – gør det ikke?

Hov, der findes jo også mænd derude, jaaa. Og mange af dem er i samme båd, de behøver sandelig ikke undervisning for de ved vel nok det meste(tror de da). “Det er ikke nødvendigt med undervisning, det er jo bare en hest hvor svært kan det være, og så videre”…

Nogle hesteejere der ikke vil søge kompetent undervisning, men i stedet prøve den billigste løsning, som et tilfældigt råd. Det er hurtiogt og billigt at vælge og hesten er nu forsøgsdyr. Så hesten står måske tilbage som problemet. Med problemet. Av!
Nogle hesteejere har købt hest, men får hverken undervisning eller kursus i hest. Kan man sige det bliver synd?

Hesten kan risikere

– at blive fodret med alverdens mærkelige ting som slet ikke er heste foder! Den får for meget- eller for lidt- forkert foder.
Hesten risikerer at blive sat på stald, eller i en lille indhegning med en ged, et æsel eller en tilfældig anden hest, fordi ejeren mener det er nok godt nok! Den risikerer at mindre vand, eller mangel på rent vand i dagligdagen.

Den risikerer at blive overset, hvis den fx har smerter, eller grundet ligegyldighed fra ejerens side, bliver ikke tilset dagligt, ejheller passet med dyrlæge besøg, eller besøg fra smed så dens hove vokser til snabelsko måned after måned- år efter år….
Hesten risikerer at blive en brugsting, der skal opfylde menneskets behov, uden at blive forstået, uden at ejeren tilegner sig nødvendig viden og erfaring der kan opfylde hestens behov!
Hesten risikerer at blive brugt som børne hest /voksen hest, konkurrence/turist hest uden hensyntagen til dens velfærd, at dens trivsel ligger under for ejerens viden og kunnen.

Den alt for tunge rytter, den alt for skæve rytter, den alt for mentalt ubalancerede rytter
så er der   rytteren som har en hest for at stresse af,glemme dagligdagen, blive daglige frustrationer kvit,  bruge hesten til at blive transporteret afsted på som ventil når alt andet bliver u-udholdeligt og så videre…

Den største forskel

– er at vi er nogen, som har en dyrebestand i professionelt regi, andre har en eller to dyr privat.
Nogle private anskaffer sig heste, æsler, muldyr geder, får, hund, eller andet uden at vide noget som helst om dyrene.

Vi der arbejder professionelt med dyr, har uddannelse, viden om dyrene. Vi har dyrelægebesøg mange gange årligt – ikke at dyrlæge besøg behøver betyder der er trivselskontrol som giver høj dyrevelfærd. Selve dyrevelfærden og trivslen afhænger af den  enkelte dyreejer. Dennes indstilling og principper uanset om man er professionel aller ej.

Der er masser af produktion af dyr til fødevarer eller pelsvarer, hvor man kan spørge om det er synd!
Masser af private hjem med dyr, hvor man kan spørge om det  er synd!

Mange mennesker lader deres egne mentale ubalancer
deres uvidenhed – ligegyldighed og dumhed  gå ud over dyrene!

Hvis ikke dyrene trives kan de ikke være med på arbejde – i terapi

Man kan sammenligne med os selv – hvis vi ikke trives privat kan vi ikke yde toppræstation på jobbet! Vi kommer så meget i ubalance at vi reagerer udadtil på vores omgivelser, eller vender det indad og går ned med stress og angst !

Når vi byder dyrene at være på arbejde med os, kræver det selvjustits – sammen med et fornuftig samarbejde med fagfolk som dyrlæger og smede, der har betydning for hestens trivsel i fritid og på job.

Hestene viser og fortæller tydeligt om de kan lide deres job, om de trives. For mange af os der samarbejder med hestene hver dag er deres trivsel første prioritet. Og vi passer på hesten.

Kig ud i landet, og se med kritiske øjne
hvad vi byder vores heste
– som private hesteejere
– som professionelle fagfolk!

Det er en synd
når opfyldelse af behov kun går i retning af mennesket!
Det er en synd
når ejeren ikke er sin opgave voksen
eller tager ansvar for dyrets trivsel!

Det er i virkeligheden synd for dyret, uanset om det er hunde, heste, æsler, høns, ænder, katte, fugle kaniner og så videre…

Vi kan altid gøre det bedre
– men det sker kun igennem handling!

Hav det rart