Er hesten en ven, eller er den én jeg bruger?

Er JEG en ven eller én der udnytter?

  – at være vild med hest – eller at have hesten som en ven, at kalde sig hesteven, ligesom nogle kalder sig for hundeven.

Hvordan du udtrykker det, bunder i forskellig opfattelse af dig selv og af hesten, samt det du har lært eller ikke lært, det danner din forestilling om heste og mennesker. Hvordan du udlever det viser hvilken del du tilhører.

For mit eget vedkommende er således:

Jeg lever med min heste flok
Jeg er sammen med mine heste
Hestene er mine venner
Jeg bestræber mig på at blive opfattet som en ven

Vi taler sammen, vi oplever sammen, vi deler med hinanden.
De hjælper mig, jeg hjælper dem.

Kan man måske påstå, vi forstår hinanden, eller bliver det for ‘langhåret’ for dig?

Hesten viser forståelse for mig som menneske

– jo den sætning går vist an!

Ud over rat sørge for de får deres behov opfyldt hver dag så viser jeg dem forståelse og så lytter jeg. Lytter til deres fortælling. Om jeg forstår hvad de siger, ja det vil jeg påstå. Nej jeg ser ikke billeder, jeg gætter ikke – men hører bønnen, fortællingen,
og det oprørske – for DET findes jo også. 🙂 Det er helt som med en teenage datter der smækker med døre, nøjagtig som vi ser i reklamer, griner ad og genkender fra eget liv.

Min hest er min ven, den er også min kollega – og må have et godt liv, I sin fritid med gode venner og oplevelser. På job må den møde glad og vel udhvilet, med mod og lyst til at bidrage til hverdagen. Den må deltage frivilligt. Og det gør den, fyldt med glæde, energi og liv og spil i øjnene.

Det gør mig glad, når hesten har det godt og synligt trives

Hesten driller andre heste og mennesker i stalden/på folden mm, den fortæller og prøver på at komme i kontakt og er endda ekstrem tydelig i sit sprog. Den finder også på at være stædig i situationer hvor en person for eksempel VIL have den til at udføre noget på kommando… Men hvor personen lige glemmer at beholde kontakten og være respektfuld i sin tilgang.

Eksemplerne vælter frem konstant i hverdagen når jeg har besøg udefra. Eksempler på frustration hos en person der ikke kan få hesten til at ‘makke ret’,  ‘høre efter’, ‘stoppe’, ‘dreje’ , ‘starte’, ‘gå frem’, eller gøre noget bestemt på kommando. Eksempler på forældre der ønsker at se deres barn gøre fremskridt – og det er ensbetydende med at styre hesten, at barnet kan magte hesten, gør mange forældre stolte.
Eller en person der kun har i hovedet at skulle ride, for det gør man da på heste! Men samtidig lige skal have teknikkerne forklaret, men ikke kan få dem til at fungere. Det er nemlig ikke som at køre bil!

Men hvad betyder det at skulle gøre noget på kommando, hvem har egentligt lyst til det? Hvilke konsekvenser har det når man føler sig kommanderet med? For dig selv?

Jo, jeg lader også hesten bære mig, når det giver mening  både for mig OG for den, altså ikke kun for min egen skyld, fordi at JEG vil have en oplevelse.

Det KAN lade sig gøre, når man lægger sine egne behov, for selvtilfredsstillelse på hylden, bliver ydmyg og ikke mindst tør lade være at lade præstationen være styrende for følelse  af succes!

“Hesteven” er et stort ord

Men her på gården griner vi sammen, lyder det vanvittigt? Hmnn ja måske, men det GØR vi altså! Laver sjov sammen, bruger humor overfor hinanden, deler de goder og mindre gode oplevelser med hinanden og er en del af hinandens liv.
Vi kender hinanden, og behøver ikke de store diskussioner, vi ved hvor vi har hinanden.
Jeg inviterer dem med på job, og de kommer gerne – fordi det plejer at give mening for hesten. Fordi hesten plejer ikke at blive tvunget til ‘dum i arbejde’ eller ’til at rette ind’ eller som tilfældig brugsgenstand i et samlebåndarbejde. De bliver hørt set og forstået som de heste de er, og hestens eget bidrag med ideer i dagens arbejde hilses altid velkomment.

Når ønsket om venskab kommer fra hjertet, og man ER respektfuld i kærlighed,  så går man fra “vild med hest” til “ven med hest” 🙂

Hav det rart 😉