Kan jeg klage over hunden?

Advarsel!

Denne tekst er skrevet i et intenst moment af dybfølt kærlighed til min hund, og let provokeret af de mennesker som vover at
klage over deres hund…

Du kan tage det som du vil 😉

Ja, andres folks hunde kan godt være skingrende sindssyge, men ikke min!

Fx en hund der smutter hjemmefra – strejfer om, hugger en høne, en and, eller en kat hos naboen. Hunden behøver ikke nødvendigvis være tosset. Måske har den brug for en indhegning, så den ikke kan stikke af hjemmefra. For hvis den smutter vil den måske snuppe noget af det der løber rundt og frister derude.

Min egen hund for eksempel, spiser råt kød, og den kunne måske godt få smag for en høne, hvis den fik lov selv at jage den – men det får den ikke lov til.
Heller ikke en fasan der springer op blot 2 meter foran den, heller ikke et rådyr, hare eller kat for den sags skyld. Den må ikke jage, den skal  blive hos mig! Vore heste skal den også holde sig fra!
Vores katte har den forskelligt forhold til,  og opfatter dem forskelligt, fra indekatten til musefanger-katten der bor i stalden. Den ene kat – en kær legekammerat, den anden er respekteret. Men arme den fremmede kat som kommer ind på grunden…
Altså kære nabo, hold din kat hjemme!

Hunden, den er klog nok

Den fortæller mange sjove historier, og for ikke du skal forvirres og tro jeg taler om telepati, så hentyder jeg til dens adfærd og dens lyde. Lyde som enhver kan høre nuancerne i, nuancer der ændres afhængig af de forskellige situationer.

Jeg har blot haft min hanhund i 2½ år og uanset om jeg kan tale med ham eller ej, så har han et lydsprog der er helt fantastisk. Genkendeligt, Bevidst.

Jeg vil ikke prale af min hund – det er der masser andre der gør , alle dem der har verdens bedste hund dem er der mange af. I stedet vil jeg kaste et spørgsmål ud på min blog for jeg har tænkt over om man kan klage til den opdrætter min lille hvalp er købt hos for godt 2½ år tilbage.

Hvad sker der hvis jeg klager, hvad vil opdrætteren sige?

I de første 2 år af min hunds tid hos mig, er min hund af u-kyndige og diverse hunde-faggrupper blevet kaldt langhåret schæfer. Mange har udbrudt åååh en langhåret schæfer, sådan en har jeg også haft lige mage til… Njar DET tror jeg så ikke du har, men Ja, prøv du at sige det til opdrætteren, har jeg smilende svaret, han får da et føl…på TVÆRS!
Men nej det er ikke hårpragten jeg vil klage over, den fejler skam ikke noget, den er med til at give vovse et meget charmerende look, men samtidig gør pelsen det også lidt svært at tyde hundens udtryk, rigtigt.

 Nej jeg har ikke tjekket købeloven. Hvorfor?

Jeg købte en hanhund – “Tjek”
Af racen grå schæfer – “Tjek” (alle ved at schæferhunde har meget lyd i sig)
Med meget drift – “Tjek”!
Mod – “Tjek”
Gode brugshundelinjer – “Tjek”
Familiehund – “Tjek”
Alt det er jo indtil videre meget godt, og pelsen er accepteret, endda elsket,
alt er godt.

Men gad vide hvad Kennel Laguso vil sige til at modtage en klage
over vi har fået en klog hund,
det var jo ikke lige med på tjek listen!

Den regner ud, hunden altså. Den planlægger, husker og er ekstremt selvstændig.
Mon kennelen vil tage den på sig – eller vil de mon hævde, at det må ligge i opdragelsen, menneskene og miljøet 😉

Ja – Jeg har jo ikke lært vovse at finde kantareller, for eksempel! Den første kantarel fandt den som 4 mdr. gammel, og sæsonen efter – en hel balje fuld kantareller, og i denne sæson igen masser af det gule guld.
Jeg har heller ikke bedt hunden om at finde æbler- men i æblesæsonen går den selv på rov, og andre gange lokker den mig hen, sætter sig foran et æbletræ og beder pænt om lov!
Jeg har heller ikke bedt hunden om at huske sin apport-buk, hvis jeg, eller min datter har forlagt den (bevidst eller ubevidst). Alligevel fortæller den tydeligt hvor bukken er blevet parkeret.
Jeg har heller ikke lært hunden at kunne høre forskel på forskellige biltyper, og have sin vov-lyd tilpasset hver bil.
Jeg har ikke lært hunden at sladre om naboens æsel der er gået ud af sin indhegning på “udflugt”- alligevel fortæller den at noget ikke stemmer derude, gå dog ud og se – nu!!!
Jeg har ikke lært hunden at rydde op efter mig – og alligevel finder den på at lægge tabt tøj op på sengen, eller en stol!
Jeg har ikke lært hunden at den skal fortælle mig historier, alligevel kommer den pludseligt, og stirrer på mig, indtil jeg følger med den, så viser den hvad den vil fortælle:
“Se – her ligger katten”
“Se – nu er vaskemaskinen færdig”
“Se bare – køkkenuret er gået i stå”
“Se – du har glemt at lukke vinduet”
“Se – her ligger en død mus, og én til her”
“Se nu ud af vinduet – der går en fremmed mand 100 meter væk nede på vejen”
“Lyt lige til den bil, den hører ikke til”
“Hør lige, jeg har siddet herude længe nu, luk mig ind. Nå okay, hvis du ikke hører mig, og ikke reagerer på, når jeg tager i dørhåndtaget, så ringer jeg bare på klokken”
“Jeg ved den ene af Jer er i stalden, og den anden er gået på marken, det er flere timer siden vi var sammen, men jeg er her endnu, bare du lige ved det – vooouuw”!
“Jeg ved da godt, hvor du gemmer dig, du kan ikke snyde mig, jeg kan høre dig og sladrer -vuif”
“Hov, jeg glemte min pind inde skoven, jeg smutter lige ned og henter den, hej-hej”
“Du er godt klar over jeg kan se et dyr, prøv nu om du også kan se det, jeg venter gerne, se nu derind, imellem træerne, denne vej hvor JEG ser, fatter du det ikke”
“Der er altså noget levende i det hul, kom og se, det er hvepse”.
“Der sidder en lille sjov noget – bamsedyragtigt – oppe i det træ,  kig nu op altså, se egernet”.
“Du er godt klar i over at jeg kommer tilbage lige nu, for at få snor på, der kommer jo et menneske henne om hjørnet, som kunne blive bange for mig”.
“Jeg venter lige på dig så vi kan følges ad, for derhenne render en lille vrælende gjæffende hunde-agtig- tøjbylt, i ministørrelse, og vi må hellere følges forbi den, for hvis den provokerer mig, helt tæt på, så finder jeg mig ikke i det – så vil du venligst gøre noget, tak”.
“Jeg ved at jeg kan få dig til at grine, når jeg finder på noget – ud af den blå luft, måske en luftig koldbøtte, måske et spring med 3/4 skrue, eller en ½ salto med ½ skrue,
jo jo – jeg holder øje med dig og gør det gerne igen og igen, hvis du griner rigtig højt”

“Du er godt klar over du har glemt at slukke for komfuret – ikke, se bare”!

Ja, kan man klage over det – eller er det mon selvforskyldt?

ALTSÅ jeg kan ikke klage over at hunden ikke kan være alene hjemme, eller at den ikke passer på huset – DET gør den altsammen rigtig godt.
Jeg kan heller ikke klage over den tigger, eller tager mad fra bordet for det gør den heller ikke. Jeg kan heller ikke klage over at den hopper i møblerne, æder dørkarme, ødelægger ting  😉

Så jeg prøver med:

Hunden er klogere end forventet, så klog at den selv finder på, inviterer til kontakt og nye ting vi kan gøre sammen… det stiller jo temmeligt STORE krav til ejeren.

Man må have humor, man må tro på hvad hunden fortæller, man må lade sig rive med bruge masser af tid sammen med den
– og man må overgive sig og bare kramme-elske dyret 🙂

Hvad den for i øvrigt også har for vane: “jeg kommer lige hen til en krammer”!

Min klage, den vil nok ingen tage seriøst…

Hav det rart 🙂