Spirituel – eller åndelig i dagligdagen

Jeg mødte et menneske, hvis nakkehår ‘strittede’ da jeg nævnte ordet spiritualitet
Så jeg spurgte frit fra leveren: Hvad er du så – antispirituel?
Vedkommende mente selv det dækkede meget godt over hans måde at tro på.

Se, så havde vi jo noget at tale om. Jeg blev nysgerrig efter at finde ud af hvad DET så står for – “antispirituel”.

Vedkommende som dog er medlem af folkekirken, hvilket ikke har noget at gøre med spiritualitet eller åndelighed, i hans forståelse for det handler udelukkende om tro.
Her var en kæmpe stor mulighed for at tale om tro og religion samt spiritualitet åndelighed. Og jeg bad om lov til at udfordre ham på de ord.

Det blev en lang samtale 🙂
meget lang… men bestemt ikke mindre interessant.

Mange spørgsmål dukkede op og forblev ubesvarede fra begge sider, men gav plads til eftertanke.
Og jeg forstå godt hvorfor hans nakkehår strittede på ordet spiritualitet, ved begyndelsen af samtalen. Det handlede dels om hans uvidenhed, og hans fordomme imod hvad jeg mon ville overbevise ham om. (Hvilket slet ikke var hensigten).

Det viste sig at vedkommende
slet ikke var spor antispirituel, tværtimod!

Men som han sagde ” det er lige som når Jehovas vidner står 3 mand op af min trappe og vil ind, og når de ikke kan få lov, så begynder de at fortælle om paradis og en masse vrøvl.
Lad mig dog have min egen tro i fred, det som JEG tror.

Men det er vel kun mystisk fordi vi ikke rigtigt forstår, eller måske er der alt for meget  snak om engle (de findes altså også i folkekirken)
hvad med snakken om ånder, sjæle og…?

——————-

Bagefter måtte jeg til tasterne efter den lange snak,
om ikke for andet så for at inspirere til mere samtale om spiritualitet og åndelighed 😉 derude.

Den nye tids åndelighed er vel forbundet med gammel tids åndelighed – i bund og grund?

I al den snak om åndelighed og dermed også tro, popper ord og vendinger op som
“Den rette tro”  -“vantro” – “hellig krig”
Det er sørgeligt at man i trosretninger bekæmper hinanden med rigtig og forkert,
det er sørgeligt at mennesket sætter sig selv som overmand og herre,
det eneste der sker er i virkelighed er destruktion af alt levende altså naturen (vi er en del af naturen  – for alt er forbundet).

Men tilbage til spiritualiteten

Spirit er ånd, og man kan tale om ånden, i overført betydning; at ånden kom over mig, Men er åndeverdenen og den spirituelle verden, egentlig en anden verden, eller blot et parallelt univers ?
Og mon de ubalancer menneskeheden har skabt i verden, nødvendiggør at tilegne sig gammel viden med al den åndelighed og spiritualitet der er globalt. I stedet for at tale om u-udviklede samfund, kunne man mon lære noget af disse oldgamle samfund. Samfund som stadig den dag i dag bevarer gammel viden, visdom og tradition i forbundethed med naturen.

Man kan lægge undrende spørgsmål ud:

Er vi mennesker så begrænsede i vores ellers veludviklede hjerne at vi lader os ophøje over alt, ved at proklamere vi har den højest udviklede hjerne?
Er vi mennesker så blinde overfor for vores egen såkaldte intelligens og indsigt at vi tillader os at dyrke vores egne opfindelser, uden at passe på verden?
Disse såkaldte intelligente opfindelser og vejen dertil, er det ikke med til at ødelægge den verden vi er født ind i, som vore efterkommere skal arve?
Ja. jeg spørger bare.

Så tilbagte til udgangspunktet
(på en computer taster vi ctrl- alt- delete).

Alt den gamle viden, har været fejet under gulvtæppet i flere livstider. Men den nye tid vi er i – da er det nødvendigt at vi dæmmer op for gamle indsigter, visdom og lære vores børn om dem på ny. Vi må selv lære dem først og tage de første skridt til forandring. For moder jord og alt levende.

Spiritualitet, kommer vi ikke udenom!

Hav det rart:-)