Flere glimt fra et hundeliv

Hunde skal hvile meget, de skal også æde engang imellem. De skal sandelig også lege, og have et dejligt hundeliv. Ind imellem almindelig hundetræning.

Måske du har kigget på et par af de andre indlæg om hund, og er klar over at min hund er grå schæfer og ikke som mange kalder den: langhåret.

Nej, for den er godt nok grå, temperament er grå, drift er grå. Ja han er lidt lille af vækst men energien den fejler skam intet. Han er en dejlig hanhund, familiehund, vagthund og terapi hund!
Min søde Enzo er fra foråret 2015. Han er et lille energi bundt, der kan løbe os allesammen trætte, inklusive hans yndlings legedate.

Til gengæld når så det er hviletid, så hviles der igennem, med drømme, spjæt og masser af lyd.

I disse indlæg “Glimt fra et hundeliv”  når man er grå schæfer
er helt almindelige hverdags klip, stykket sammen, for at give andre en fornemmelse af hvad vi foretager os til hverdag.
Fald nu ikke bagover, klippende er ikke fra samme dag, alle sammen!

Træning og leg, og leg er træning, en vekslen imellem energi udladning, hvile og ro. Fokus, opmærksomhed og masser, masser, masser af ros.

Til forskel fra flere andre schæferhunde der har brug for at blive “sat op” eller opildnes med førerens hjælp til et højere gear, er det absolut ikke nødvendigt med denne her vovse. Der er så rigeligt knald på, at hovedparten af træningen består i at bevare roen, afvente, beherske sig. Derfor er det nødvendigt at hundeføreren er 100% klar over hvilket materiale hunden består af og hvad generne betyder i den sammenhæng. Det kan så let gå skævt, og hvem får skylden…hunden.

Denne hund er højt stillet i tændingen!!!

Den vigtigste opgave er derfor at hjælpe hunden ti lat få ro på sit nervesystem.
Men den skal jo også have lov at flippe ud, lege og være glad!

Frihed, leg sjove og skøre påfund

Nogle bliver til vane, for eksempel at svømme og bade og IKKE AT VILLE hjem igen.
Jeg kan huske da jeg selv var barn og ville blive ved med at bade, selv om jeg blev helt blå om læberne. Sådan en hund har jeg… den er pjattet med at bade, og så meget andet.

Det som jeg ikke har med i filmklip endnu er, når der springer et rådyr eller en hare, og Vovse stopper op, ser på mig, ser efter dyret, velvidende at det er forbudt at løbe hen og lege… så vi ser bare på at dyret løber væk og så fortsætter vi vores tur!

Som det andet filmklip hører der passende musik med.

Klik på dette link og den helt rette musik åbner på youtube.

(Det mest naturlige valg er Jackson Five, med unge Michael i forgrunden)
Samme energi og glæde:-)

Dernæst er filmklippet her under med Enzo – og Caroline
– god fornøjelse 😉

Synes DU der gerne må komme flere glimt fra hundeliv, her på bloggen???