på TV2 Østjylland- Sikke en reaktion

Kyllinger blev slagtet som del af undervisning. Er det ikke vores pligt at lære vores børn om hvad og hvordan vi gør med dyr i vores samfund
Jeg overraskes over man kan blive så harm – hvad er der galt ?
Da kyllinger blev slagtet og børnene så med som del af undervisning, poppede det op med positive og negative syn’s-ninger.

Vi kan vel ikke lade være at reagere…

Der var vist også en vis hr Ryge der engang blev kritiseret fordi han slog en andefugl ihjel på direkte TV.
Det er almindeligt at hvis man spiser dyr, så må man slå dyret ihjel.
Bor man på landet så har det altid været således at hvis man vil have køs må man slå dyr ihjel. I vores gamle jæger samfund og bondesamfund har vi måttet slå ihjel hvis vi ville spise kød.

Reagerer vi på øksen der blev brugt, var den skarp nok?
Er det skrapt for barnet at se?

Med tiden har meget ændret sig

I vores moderne samfund, sætter man hellere børn foran et tv program, måske det “bare” er tegneserie figurer der slår hinanden ihjel, eller børnene ser eller hører om krig eller ulykker hvor mennesker ude i verden har slået hinanden ihjel.
På afstand
På en skærm
Er det skånsomt eller?
Det er almindeligt at vi distancerer os fra det vi ikke bryder os om. Men uanset om vi sår og høster, eller vi producerer dyr for at slå dem ihjel, så er det virkelighed.
Er det måske noget med at – hvis vi ikke ser det, så sker det ikke?

Der ude på landet

Børn på landet – hvor der er husdyr, lærer om livet fra fødsel til død. De oplever kyllinger og høns blive snuppet af ræven, de er med når der bliver hugget hoveder af, plukket fjer, renset høns til suppegryden.
De er med til at så grøntsager, og høste.
Og alt det ind imellem – at passe og pleje en lille- eller en større produktion. Undervejs går noget ud, bliver sygt, og dør – om det er afgrøde, eller dyr.
Til slut når det er tid – så er de med ved bordet og spiser – af det de selv har været med til at dyrke, passe og pleje.

Vi køber noget, vi kalder mad

Man går i supermarkedet og betaler – bringer varer hjem og tilbereder maden, nå ja, så er der dem som køber den – allerede tilberedt og varm, i pap eller på tallerken. 
Men det er vores pligt at give børnene et nært forhold til maden, ikke blot tilberede den!

De fleste spiser kød, endda i store portioner

Andre holder sig fra at spise kød af den ene eller anden årsag.
Springer forældrene over hvor gærdet af lavest på grund af egen berøringsangst, med hvordan dyret lever og dør?
Eller bruges undskyldninger som: “mangel på tid” så man undgår at vise børn, hvordan virkeligheden hænger sammen?

Jamen, fratager du så ikke barnet en meget vigtig lærdom, spørger jeg bare.
Det er vel ikke nok, at se en udsendelse på tv om landbrug, eller om et “romantisk” liv på landet. Der vil stadig være en skærm imellem. En form for distance.

Det romantiske, er altså ikke så romantisk og lyserødt!

Barnet skal ud og mærke, føle og lære. Ligesom man heller ikke lader barnet SE PÅ, derude på en legeplads, eller se på legepladsen fra en  computerskærm eller TV.
Mange vil nok påstå det er besværligt, fordi man bor i byen – altså det med dyrene og virkeligheden, fra fødsel til død og videre på bord.
Jamen der er besværligt, altså at være og bo på landet, producere og dyrke. Det er et hårdt arbejde. Der skal bestilles noget hele tiden, intet kommer af sig selv. Og selv om du slæber barnet med i zoo, for at se en ko eller en gris, så er meget anderledes der. Det kan altså ikke sidestilles med et landbrug, økologisk eller konventionelt.

Året er 2017 – en dag i september på TV2 ØSTJYLLAND

Nogle har udtrykt en kæmpe forargelse over at man på en skole har ladet børn se halshugning af kyllinger,
som en del af undervisningen. Og dermed også lyder et par sætninger,( også skrevet på facebook)  som:

”Det er meget makabert at bruge slagtning som underholdning. For børn endda”.
”Totalt perverteret –   respektløst – unødvendigt – det er ondskab”.
” I burde skamme jer. Lære børn om mangel på empati”.

Ja, jeg personligt – håber de børn har været forberedt hjemmefra. Måske har nogle forældre lige netop ikke sørget for den forberedelse, måske deraf en stor forargelse.
Så må det være tid NU, at forældre tager skeen i den anden hånd og selv hjælper til med at give børn et mere naturligt forhold til afgrøder og dyr!

Dyr er levende væsener som vi
de fungerer ganske ofte som gode venner og kæledyr, for os mennesker.

Det kan måske være svært
at balancere i mellem kæledyr og mad!
Men uanset om du ønsker dit barn skal spise kød eller ikke, så må der nødvendigvis foregå en læring om, hvordan dyret fødes, lever (læs behandles!) og dør – inden det gør stop i køle-frys for at rejse gennem stegning til tallerken, og tygges  sluges og fordøjes. Af os. Inden det ender som en ildelugtende affald i toilettet,efter vi har suget næringsstoffer til os.
Med dertil hører, som en naturlig ting at alle bør  vide og opleve hvordan produktion af en kylling/gris/får/ko/hest/ foregår i virkeligheden. Dyrets rejse igennem sit liv – hele vejen!
Fra hvilke forhold vi byder dyret, dets liv som dyr, over selve transporten – turen, hvor dyr  proppet ind i lastbil transporteres kort eller langt  til slagteri, selve slagtningen og til opskæring,  den videre vej… for at ende på spisebordet.

Fra fødsel igennem livet med død og destruktion eller udnyttelse

I sammenligning med det, så er et par hanekyllingers vej fra bur til ophængt hovedløs fjerbundt, en meget meget mild og harmløs og absolut nødvendighed at lære for børn og voksne. (Også selv om der skulle et par hug til, med en meget sløv lille håndøkse lignende stykke værktøj, førend hovedet var skilt fra krop).
Du har – som forælder, en forbandet pligt at oplyse dit barn,
så det selv kan danne sig sin mening, tage stilling til etik og moral omkring de mange vigtige spørgsmål her i livet.

Opfordring:

Tag ud og oplev det der sker i virkeligheden,
spring for en gang skyld sommerlandet med de mekaniske forlystelser over,
drop charterferien, tag på fisketur, eller på landet og giv dit barn vigtig læring.

Tjah, måske du endda selv lærer noget, og I kommer tættere på hinanden.
Det er ikke traumatisk for hverken dig eller barnet,
hvis du selv mener der kunne være en risiko for det,
vil jeg opfordre dig til at gøre noget aktivt!

Hav det rart 🙂